Lækre og bløde kærnemælkshorn med æble og remonce – og en lille klat æblesmør, hvis du har et glas stående. De smager virkelig skønt, og kan nydes både til jul og resten af året.
Archive of ‘Brød’ category
Grove chokoladeboller med surdej og ekstra chokolade
Lækre og grove chokoladeboller med surdej og ekstra meget chokolade – perfekt til mørke og kølige eftermiddage, hvor det eneste man har lyst til er at putte sig under et tæppe med en kop varm te og måske en chokoladebolle.
Juleboller med remonce, nougat og kanelsukker
Lækre og fyldte juleboller med en skøn smag af appelsin, kanel, marcipan og nougat – alt sammen noget der bare smager af JUL. Selve bollen minder jo mest af alt om en fastelavnsbolle, der bare er fyldt med julekrydderier. Men helt ærligt, så er det jo virkelig ærgeligt at fastelavnsboller kun skal nydes den ene gang om året, for det smager jo vanvittig godt med sådan en lækker fyldt bolle. Så hermed får i min juleversion af fastelavnsbollen.
Bananboller – bløde og børnevenlige boller med grahamsmel
Børnevenlige og bløde bananboller med grahamsmel – perfekte til det lille mellemmåltid. Herhjemme nydes bananbollerne både af os selv, men også Carla spiser dem med velbehag. Bollerne er uden tilsat sukker, og kun sødet med banan, som også giver en dejlig diskret banansmag uden at være for dominerende. En lækker og blød bamsebolle, som helt sikkert vil hitte hos børnene.
Kanelgifler
Hvis der er noget der altid hitter så er det en eller anden form for kanelsnegl – og de her kanelgifler er altså ingen undtagelse. Kanelgiflerne indbyder til ren og skær indendørs hygge med varm kakao, stearinlys og selvfølgelig kage. Disse kanelgifler byder på en lækker blød og smørfyldt dej rullet sammen med en lækker kanelremonce med lidt marcipan.
Kardemommesnurrer – de bedste bløde kardemommesnurrer med marcipan
Disse kardemommesnurrer er seriøst gode – en lækker og smørblød dej fyldt med remonce af marcipan, sukker, smør og knuste kardemommefrø. Som der i øvrigt også er i dejen. For knuste kardemommefrø må man altså ikke gå ned på, når der skal bages kardemommesnurrer!
Croissanter – min bedste opskrift på lækre luftige croissanter vol 2
Croissanter bliver jeg aldrig træt af – noget af det bedste jeg ved er en friskbagt croissant og en lækker kop kaffe. Det er faktisk ren lykke, hvis man spørger mig. Ren og skær selvforkælelse, der bare indbyder til at nyde øjeblikket og at nyde den der smørbagte luftige croissant med masser af flotte lag.
Surdejspizza – en video med min yndlingspizza
Simpelt er ofte kodeordet når den står på pizza, hvis du spørger mig – i hvert fald er min yndlingspizza den helt simple af slagsen kun med tomatsovs, bagt squash og ost. Det kræver til gengæld en lækker pizzabund, en smagfuld tomatsovs og gode ingredienser – men så er det altså også en af de bedste varianter. Selvom Jonas nok vil mene at et par skiver bacon eller salami nok ikke vil gøre den dårligere.
Bamseboller med æble, kanel og kardemomme
Bløde og luftige bamseboller med æble, kanel og kardemomme – virkelig lækre og børnevenlige boller, som nydes allerbedst lune med rigeligt smør.
Surdejsboller med ølandshvedemel
Sprøde og luftige surdejsboller med ølandshvedemel – en af de basis opskrifter jeg bruger igen og igen. For er der noget bedre end at starte morgenen med nybagte og sprøde boller toppet med smør og ost? Ikke hvis du spørger mig – og når jeg har gang i en god surdej, så kan jeg altid finde på en undskyldning for at bage disse surdejsboller.