Ingefærkage med et twist af lakrids og appelsin

IMG_2362

Ingefærkage er en rigtig julekage med masser af varme krydderier der indbyder til kalenderlys og julehygge. Her har kagen dog fået et lille twist af lakrids. Den er ikke gennemtrængende, men man kan lige smage den. Og det er altså kræs for en lakridselsker som mig.
Kagen toppes med en frisk og syrlig appelsinglasur og ekstra revet appelsinskal. Det er en lækker kage der helst skal serveres til en kop kaffe eller te mens man lytter til lidt julemusik og har en skål pebernødder stående ved siden af. Så er der altså dømt julestemning.

(mere…)

Bløde flødekarameller med et pift af havsalt

IMG_3628De er bløde, chewy, smelter på tungen og så smager de bare af mere. Ja det er karameller jeg snakker om – jeg ved ikke med jer, men jeg har altså lidt svært ved at stoppe når jeg først er gået igang. Og jeg må da også indrømme at indpakningen efterfølgende gav lidt mavepine, da jeg formåede at guffe en del i mig undervejs.

(mere…)

Julebrownie med kanel, valnødder & kirsebær

IMG_2846

Jeg begynder så småt at kunne mærke, dufte og især smage julen herhjemme. Jeg er for længst gået igang med diverse julebagerier, og har blandt andet en honningkagedej stående, der bare venter på at blive bagt og lagt sammen til lækre honningsnitter. Men der skal man altså have lidt tålmodighed med ventetiden. Og det er altså ikke altid min stærke side – især ikke når det kommer til kager. Med denne brownie behøver du ikke så meget tålmodighed – kun en lille smule, hvis du som mig foretrækker at lade den stå og sætte sig til dagen efter. Men hvis du skynder dig at bage sådan en fætter her, så lover jeg dig for at der er ren kagelykke i dit hjem i morgen.

(mere…)

Velkommen til Pilens Køkken

IMG_3246IMG_3150IMG_3134

Det er med sommerfugle i maven at jeg endelig kan byde jer velkommen i Pilens Køkken! Jeg har glædet mig helt vildt til endelig at kunne dele mine opskrifter og mine madoplevelser med jer her på bloggen. Jeg har længe gået med en lille drøm om at starte min egen blog og mit eget madeventyr, og jeg glæder mig til at se hvor det bærer hen.

(mere…)

Pistaciemazarin med chokoladeganache og hindbær

DSC_0689

Det her er en af mine yndlingsopskrifter, og den er mere end godkendt af alle jeg har serveret den for! Den er snasket, sød, fyldt med smag og så vil den altså bare få ethvert kagehjerte til at smelte. Bevares, den er fyldt med smør, sukker og marcipan – men det gør vist ingen skade når det er tryllet om til sådan en lækkerbisken?

(mere…)

Hjemmelavede Twix barer

IMG_1802

Kiks, karamel og chokolade – så bliver det ikke mere simpelt og lækkert. Og det er lige hvad de her hjemmelavede Twix barer er – bortset fra ventetiden. Men er ventetiden ikke altid det sværeste.

(mere…)

Karamelkage med chokolade og havsalt

IMG_1840

Denne her kage minder mest af alt om en brownie – den er tung og kompakt i konsistensen og smager skønt af chokolade, karamel og havsalt. Jeg har virkelig en svaghed for brownies, og denne her kage kombinerer mine to andre svagheder: chokolade og karamel.

(mere…)

Græskarlasagne

IMG_2631

Græskarsæsonen er ikke helt ovre endnu. Heldigvis – for jeg kan slet ikke få nok af græskar. Græskar bidrager med sødme og en cremet konsistens til de fleste retter, og så er det et billigt og sundt alternativ til andre rodfrugter.

(mere…)

Havrekiks med kanel og dadler

IMG_1381

De her kiks er perfekte som en lille eftermiddagsnack toppet med lidt smør – de gør sig nu også godt uden og kan derfor nemt tages med på farten. De er faktisk ret så svære at holde nallerne fra, så de har det med at forsvinde hurtigt. Det er om at gemme dem godt væk på øverste hylde – eller bare bage en dobbeltportion nu når man er igang.
Jeg er i hvert fald fan af at have en hjemmelavet snack med på studiet når trætheden melder sig sidst på dagen. Med en god kop kaffe, så er man altså hurtig kvikket lidt op.

(mere…)

1 43 44 45