Hjemmelavede Twix barer

IMG_1802

Kiks, karamel og chokolade – så bliver det ikke mere simpelt og lækkert. Og det er lige hvad de her hjemmelavede Twix barer er – bortset fra ventetiden. Men er ventetiden ikke altid det sværeste.


Hjemmelavede twix er ikke bare blæret at servere for gæsterne – de er også fyldt med gode sager, og du kan bruge lige akkurat din yndlingschokolade til at overtrække dem med. Jeg har brugt en god mørk Valrhona chokolade, men jeg er også sikker på at de vil være et hit med en lækker mælkechokolade.

Husk at koge karamellen dagen før du har planlagt at lave dine Twix. Ellers er flere større supermarkeder også begyndt at sælge Dulce de Leche der er kogt på forhånd. Så er der i hvert fald ingen undskyldning for ikke at kaste dig ud i “Projekt hjemmelavet Twix”.

Ingredienser (16 stk):

125 g hvedemel
20 g flormelis
65 g smør
et halvt pisket æg
2 spsk koldt vand
½ dåse dulce de leche (kog selv en dåse kondenseret mælk eller køb en færdiglavet karamel)
250-300 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Hvis du ikke har købt en færdiglavet karamel så start med at koge en dåse kondenseret mælk i en stor gryde med vand i 3,5 time. Når den er kølet helt af tilsættes ½ tsk havsalt.
  2. Hæld hvedemel og flormelis i en stor skål. Smuldr smør ud i melblandingen til det er godt fordelt. Saml herefter dejen med ½ pisket æg og 2 spsk koldt vand. Lad dejen hvile ½ time på køl.
  3. Rul dejen ud så den er ca 3-4 mm tyk. Skår herefter dejen ud i aflange stykker af 2 x 8 cm. Der bliver ca 16 stykker af dejen. Bag kiksene i en forvarmet ovn ved 200 grader alm ovn i ca 10-15 min, eller indtil de er gyldne. Lad dem køle helt af.
  4. Put halvdelen af karamellen i en sprøjtepose og sprøjt forsigtigt et lag karamel ovenpå hver kiks. Stil kiksene i fryseren i ca 1 time inden de overtrækkes.
  5. Smelt 250-300 g. mørk chokolade (den må ikke være for varm), og hæld chokoladen i et højt smalt glas. Dyp først den ene ende af de frosne barer i chokoladen og derefter den anden ende. Husk at lade dem dryppe lidt af.
  6. Lad chokoladen størkne inden de serveres.

1Pingbacks & Trackbacks on Hjemmelavede Twix barer

  1. […] Jeg laver typisk alverdens konfekt til jul – gerne med en masse marcipan. Men jeg elsker at eksperimentere og finde på noget nyt hvert år. Og jeg er sikker på at disse lykkekugler får en plads i konfektskålen til jul – gerne sammen med mine Hjemmelavede Twix barer. […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *