Græskarlasagne

Karamelkage med chokolade og havsalt

IMG_1840

Denne her kage minder mest af alt om en brownie – den er tung og kompakt i konsistensen og smager skønt af chokolade, karamel og havsalt. Jeg har virkelig en svaghed for brownies, og denne her kage kombinerer mine to andre svagheder: chokolade og karamel.


Den skal gerne serveres med en god vaniljeis og friske syrlige bær. Ellers vil jeg vove at påstå at den skal spises i små bidder. Faktisk ligesom en slags konfekt. Det er dog lidt svært at stoppe når man først er gået igang – det der med begrænsningens kunst er ikke altid så let. I hvert fald ikke når det kommer til kage og chokolade.

Hvis du skal have gæster og mangler en lækker dessert, så er det her helt sikkert en kage der vil imponere. Husk bare at koge karamellen dagen før – eller køb det færdigkogt. Så er den altså hurtig at bikse sammen – det er kun ventetiden når kagen skal køles af der kan blive en udfordring.

IMG_1859

Ingredienser (til en 22*22 cm bradepande):

4 æg
220 g rørsukker
150 g. Smør
130 g. dulce de leche karamel + ca 6 tsk ekstra
100 g. mørk chokolade (brug gerne en god 70 %)
1 tsk flagesalt
160 g. hvedemel

Fremgangsmåde:

  1. Hvis du ikke har købt en færdiglavet karamel så start med at koge en dåse kondenseret mælk i en stor gryde med vand i 3,5 time. Når den er kølet helt af tilsættes ½ tsk havsalt.
  2. Smelt smør og tilsæt karamel og hakket chokolade så det smelter med (det gør ikke noget hvis al karamellen ikke smelter helt ud i smørret).
  3. Pisk æg og rørsukker til det er luftigt. Tilsæt herefter smørblandingen i en tynd stråle mens der piskes.
  4. Tilsæt til sidst sigtet hvedemel og 1 lille tsk flagesalt og vend det i massen, så der ingen klumper er.
  5. Hæld dejen i en bradepande med bagepapir (eller en stor springform). Fordel små klumper af dulce de leche rundt om i kagen og kør igennem med en kniv eller ske, så karamellen bliver trukket gennem kagedejen og bliver godt fordelt.
  6. Bag kagen 20-25 min i almindelig ovn ved 180 grader. Hold øje med kagen ? den skal kun lige akkurat være gennembagt, så der ikke sidder noget fast hvis man tjekker med en pind.
  7. Kad kagen køle af inden den nydes. Den kan opbevares på køl.
   

2 kommentarer

  • Karoline

    Hej 🙂 Først og fremmest, sikke lækre og smukke desserter du laver.
    Jeg er interesseret i at lave din karamelkage til dessertbordet til min 30års fødselsdag, og vil høre om man kan lave kagen små 2 uger i forvejen og fryse den ned? På forhånd tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pilen

      Tusind tak for de søde ord Karoline – det er dejligt at du følger med 🙂 <3

      Jeg har ikke prøvet at fryse den ned, men jeg har frosset mange normale brownier uden problemer, så tror godt det kan lade sig gøre – uden at ville garantere noget 😉

      Kh Camilla <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græskarlasagne