Rundstykker med birkes


rundstykker
Sprøde hjemmebagte rundstykker med birkes – helt fantastisk luftige og saftige, og så slår de købeversionen med længder. Der er intet der slår duften af friskbagte rundstykker til morgenmad.

Hvis i følger med på instagram, så så i måske at jeg var godt igang med at lave dej til de lækreste rundstykker, som jeg bagte her i morges. Rundstykkerne er uden surdej, hvilket betyder at alle og enhver kan være med. Jeg har desuden gemt alle mine stories omkring rundstykkerne under højdepunkter på min profil, så kig endelig med der, hvis du vil se hvordan jeg laver rundstykkerne.

Hjemmebagte rundstykker er simpelthen så mega lækkert, og så meget bedre end den købte version. De er slet ikke svære at lave, men kræver selvfølgelig lidt ventetid, da de koldhæves natten over. Til gengæld lover jeg at det er det hele hver, når du kan servere friskbagte rundstykker for hele familien. Jeg plejer i hvert fald at blive ret så populær når jeg sætter disse på bordet.

Rigtig god bagelyst – søde kram, Pilen <3

Hvis du gerne vil bage rundstykker med surdej, så har jeg også en lækker opskrift lige her.

håndværkere

Tip . Hvis rundstykkerne skal fryses så bager jeg dem 2-3 minutter mindre end angivet – når de skal nydes tøer jeg dem op, og giver dem herefter 3-4 minutter i en 230 grader varm ovn. Så er det fuldstændig som at spise dem helt friskbagte.

INGREDIENSER (15 stk)

450 g lunken vand
150 g yoghurt (jeg bruger tykmælk eller a38)
2 g gær
75 g finhvalsede havregryn
550 g hvedemel (jeg har efterfølgende erfaret at ved nogle mærker af hvedemel er det nødvendigt med lidt mere hvedemel – så put gerne 580 g hvedemel i for at sikre at dejen ikke bliver for tynd)
14 g salt

blå birkes

FREMGANGSMÅDE

Hæld 425 g af det lunkne vand i en skål sammen med yoghurt, havregryn og hvedemel. Rør det godt sammen (jeg bruger bare hænderne) så alt melet er vædet og dæk skålen til. Lad blandingen stå 1-1,5 time ved stuetemperatur.

Rør gær ud i de resterende 25 g vand. Hæld vand og gær ned til dejen og ælt den først 1 minut ved lav hastighed på en røremaskine. Tilsæt salt og ælt godt igennem –  ca 4-5 minutter til den slipper skålens sider. Pas på ikke at overælte dejen – den time hvor mel og væske har trukket har været med til at opbygge gluten i dejen, så dejen burde ikke skulle æltes mere end 5 minutter.

Smør en stor bøtte med smagsneutral olie – jeg bruger en stor gennemsigtig boks med låg til. Hæld dejen i bøtten. Væd dine fingre med koldt vand og fold dejen 4 gange på alle fire led. Lad dejen hvile 1/2 time og gentag. Gentag dette yderligere 2 gange med 1/2 times mellemrum, så du i alt har foldet dejen 4 gange. Dæk bøtten med et låg og lad deje stå yderligere 1 time ved stuetemperatur. Stil herefter dejen i køleskabet natten over – 10-12 timer.

Tænd ovnen på 250 grader traditionel ovn og lad ovn og en bageplade eller et bagestål, hvis du har sådan et, blive godt varm i minimum 1 time.

Gør en bordplade en smule våd og have en skål med lidt koldt vand klar. Hæld dejen ud på bordpladen og hiv forsigtigt i den så den får form som et rektangel. Drys overfladen af dejen med birkes. Del dejen i 3 lange baner med en dejhakker (dyp den i vand undervejs, så dejen slipper bordplade og dejhakker uden at gå i stykker). Del hver bane af dej i 5 rundstykker og fordel dem på 2 stykker bagepapir.

Skub forsigtigt bagepapir med rundstykker over på den varme bageplade eller bagestål. Hæld lidt vand i en bradepande i bunden af ovnen for at skabe damp, og bag en plade rundstykker af gangen ved 250 grader traditionel ovn i ca 18 minutter til de får en mørk gylden skorpe – lad dem køle let af inden de nydes.

rundstykker

20 Comments on Rundstykker med birkes

  1. Lene
    24/06/2019 at 20:24 (5 år ago)

    Er det ikke en fejl det kun er 2 gram gær?

    Svar
    • pilenskoekken90
      27/06/2019 at 17:34 (5 år ago)

      Nej det er rigtigt nok – eftersom dejen først hæver en del timer ved stuetemperatur og derefter i køleskabet natten over, så bliver de dejlig luftige trods den lille mængde gær 🙂

      Svar
  2. Laura
    07/08/2019 at 15:36 (5 år ago)

    Hvornår skal salten tilføjes dejen? 🙂

    Svar
    • pilenskoekken90
      08/08/2019 at 13:03 (5 år ago)

      Det står i opskriften at det skal tilsættes efter det første minuts æltning <3

      Svar
  3. Pia Olsen
    01/09/2019 at 22:29 (5 år ago)

    Hvor har du købt den bøtte du opbevarer dejen i? 🙂

    Svar
    • pilenskoekken90
      02/09/2019 at 18:11 (5 år ago)

      De er købt i imerco – men en helt almindelig kvadratisk stor bøtte kan bruges 🙂

      Svar
  4. Ditte
    18/10/2019 at 07:14 (4 år ago)

    Hvis man gerne vil bruge surdej, hvor mange gram anbefaler du så?

    Svar
    • pilenskoekken90
      30/10/2019 at 13:39 (4 år ago)

      Så vil jeg anbefale at man tager udgangspunkt i mine surdejsboller i stedet og drysser birkes på toppen af disse 🙂

      Svar
    • Henriette Sørensen
      07/06/2020 at 14:09 (4 år ago)

      Tager du dejen ud af køleskabet samtidigt med at du varmer oven op?

      Svar
      • Annette Nielsen
        12/06/2020 at 19:39 (4 år ago)

        Hvor lang tid skal bollerne bage på et bagestål?

        Svar
        • pilenskoekken90
          15/08/2020 at 18:18 (4 år ago)

          ca 18 min i min ovn 🙂

          Svar
  5. Bente
    05/12/2019 at 14:17 (4 år ago)

    Skal de ikke pensles med æg inden de blå birkes drysses på ?

    Svar
    • pilenskoekken90
      18/12/2019 at 06:28 (4 år ago)

      Nej dejen er ret fugtig, så birkes hænger fint ved uden æg 🙂

      Svar
  6. Helle
    07/04/2020 at 11:23 (4 år ago)

    Jeg ejer ikke en røremaskine, kun en el pisker. Så den del hvor det er i røremaskine det skal røres er det så ok med de bare næver? 😉

    Svar
  7. Betty
    05/01/2021 at 18:30 (3 år ago)

    Hvorfor står vand angivet i gram? Flydende ingredienser plejer at være angivet i liter. 14 gram salt?? Jeg ejer ikke en digital vægt – dejligt, hvis det blev angivet i tskf.

    Svar
    • pilenskoekken90
      05/01/2021 at 19:05 (3 år ago)

      Hej Betty. Ved brød angiver jeg altid mængderne i gram, da det er mere præcist 🙂 Måske man kan finde en omregner online så man kan regne mængderne ud i dl osv? 🙂

      Svar
  8. Margit Sørensen
    24/04/2021 at 06:56 (3 år ago)

    Mine blev ikke så luftige, skal de hæve på pladen inden de bages, kan ikke se der står noget

    Svar
    • pilenskoekken90
      19/05/2021 at 17:35 (3 år ago)

      Nej det skal de ikke. Det kan måske skyldes at dit gær ikke har været helt så aktivt (jeg synes ofte at resultatet bliver bedst med en helt frisk pakke gær, som giver bedre hævning) og ellers kan dit køleskab måske have været lidt for koldt 🙂

      Svar

2Pingbacks & Trackbacks on Rundstykker med birkes

  1. […] også mine klassiske rundstykker med birkes eller mine rundstykker med […]

  2. […] du vild med hjemmebagt brød uden surdej, så vil jeg virkelig anbefale mine hjemmebagte håndværkere – de er altid et kæmpe hit på […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *