Retro pastasalat med karrydressing, broccoli og syltede rødløg


retro pastasalat
Retro pastasalat med karrydressing, broccoli og bacon – en klassisk pastasalat der både kan nydes som den er, eller som tilbehør til grillmaden.

Denne lækre pastasalat er desuden ret børnevenlig (i hvert fald herhjemme), og man kan nemt justere på om fx grøntsagerne skal have mere eller mindre bid, og hvor karrystærk en dressing man foretrækker. Jeg er virkelig fan af denne her pastasalat, da jeg er ret vild med den snaskede dressing, som går godt hånd i hånd med de syltede rødløg og bacon.

Jeg forestiller mig at pastasalaten også ville være ret lækker med en omgang kylling i, hvis man gerne vil lave en mere mættende måltidssalat, der fx kan komme med på madpakken. Og grøntsagerne kan du også justere op og ned på mængderne af, alt efter hvor meget grønt du gerne vil have.

Jeg håber i kan bruge opskriften, og lidt inspiration til aftensmaden også <3

Søde kram, Pilen

pastasalat med karrydressing
pastasalat med broccoli

INGREDIENSER (4 pers)

225 g pasta (ukogt vægt)
1/2 broccoli, i små buketter (blancheres i 1,5 minut)
1 dl majs
1 dl ærter
1/2 fintsnittet spidskål
150 g bacon, skåret i tern eller små strimler

Dressing
150 g creme fraiche 18 %
75 g mayo
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk sukker
1 tsk sennep
2 tsk karry
salt og peber

et par skefulde syltede rødløg fra denne opskrift

FREMGANGSMÅDE

Kog pastaen efter fremgangsmåden på pakken, og lad den køle helt af. Skyl evt under koldt vand, hvis du vil speede processen op.

Skær broccoli i små buketter og blancher dem kort i en gryde med vand der er lige under kogepunktet i 1-1,5 minut (de kan også sagtens bruges rå, men herhjemme bliver de lidt mere børnevenlige, hvis de blancheres kort). Tø majs og ærter op og kog dem evt hvis nødvendigt – igen kan fx ærter fra bælge sagtens bruges som de er, og det er op til en selv om man foretrækker majs fra kolber, dåsemajs eller frostmajs. Kom pasta, broccoli, majs, ærter, fintsnittet spidskål og lidt syltede rødløg i en står skål og vend det rundt.

Steg bacon sprødt på en pande, og læg det på fedtsugende papir og køle lidt af.

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Vend dressingen i pastasalaten (hold evt lidt igen, så du justerer mængden af dressingen løbende, alt efter hvor snasket en salat du foretrækker), så alt pasta og og grønt er vendt i dressing.

Top salaten med bacon, ekstra syltede rødløg og evt lidt skovsyreblade til pynt, hvis du har det.

pastasalat med karrydressing


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *