VELKOMMEN TIL PILENS KØKKEN <3
Mit navn er Camilla – jeg er en Århus-baseret ildsjæl, der brænder for alt der har med mad at gøre. Jeg er en vaskeægte foodie, der elsker både at spise og lave mad, og mit hjerte slår et ekstra slag for godt bagværk. Jeg ELSKER at bage både brød og kage, og eksperimenterer både med klassiske gærdeje, surdej og kager af både de nemme og mere komplicerede af slagsen. Jeg nyder processen, og jeg tester gerne en opskrift utrolig mange gange, så jeg er sikker på at den sidder lige i skabet.
Jeg elsker gode råvarer og bagværk, hvor man kan nørde forskellige teknikker. Opskrifterne her på bloggen spænder fra de helt simple af slagsen til de mere komplicerede, hvor opskrifterne bliver længere og mere guidende. For jeg vil så gerne, at du også kan lykkes i dit eget køkken med fx surdej, laminerede deje og tekniske desserter.
Jeg bor i Århus med min lille familie, bestående af min kæreste og 2 dejlige børn. Når jeg ikke går på arbejde bruger jeg gerne masser af tid i køkkenet, og surdejsbrødet er en fast bestanddel af hverdagsmaden herhjemme.
Jeg håber at i bliver inspireret og får lyst til at give jer i kast med mine opskrifter <3
Søde hilsner og god bagelyst,
Camilla (eller Pilen, som jeg til daglig bliver kaldt)
Kontakt vedrørende spørgsmål eller samarbejder: pilenskoekken@gmail.com eller en PB via instagram på @pilenskoekken
