Jordbærkage med marcipan og mascarponeskum

jordbærkage
Jordbærkage med marcipan og mascarponeskum – den lette udgave af den klassiske jordbærtærte. En virkelig skøn og sommerlig kage, der nemt kan laves til mange mennesker. Kagen er selvfølgelig allerbedst når den toppes med søde solmodne danske jordbær – men kan uden for sæson også sagtens toppes med andre typer af bær.

Jeg elsker virkelig klassisk dansk jordbærtærte – men nogle gange må det godt lige være lidt lettere end tærten, og her er denne jordbærkage virkelig et godt bud. Man slipper for at arbejde med mørdej, ventetider og koge vaniljecreme. Til gengæld får man stadig de skønne smage af marcipan, chokolade, vanilje og søde jordbær. Så et virkelig godt alternativ til jordbærtærten – og så kan denne jordbærkage sagtens skaleres op til en helt stor bradepande, hvis man skal lave en større portion.

Denne jordbærkage består af en saftig mazarinbund med mandelmel, et tyndt lag mørk chokolade, luftig og vaniljeprikket mascarponeskum og selvfølgelig masser af søde solmodne jordbær. Mums det er altså virkelig godt, og kagen her faldt i virkelig god jord herhjemme.

Hvis i også skulle få lyst til at lave en kage der smager af sol og dansk sommer, så vil jeg varmt anbefale jer at prøve denne jordbærkage.

Søde kram, Pilen <3

jordbærkage

jordbærkage

Jordbærkage med marcipan og mascarponeskum

Den nemme udgave af jordbærtærten – her i bradepandeform, som er nem at lave til mange personer, og som smager skønt og somnmerligt.
5 fra 1 stemme

Ingredienser
  

Mazarinbund

  • 200 g marcipan
  • 200 g sukker
  • 200 g blødt smør
  • 4 æg, stuetempererede
  • 40 g ristede mandler
  • 60 g hvedemel
  • 1 nip salt
  • 80 g mørk chokolade

Mascarponeskum

  • 200 g mascarpone
  • 300 g piskefløde
  • korn af 1 vaniljestang
  • 2 spsk flormelis

Derudover

  • 5-600 g friske jordbær

Sådan gør du
 

Mazarinbund

  • Pisk marcipan, sukker og det bløde smør godt sammen til en blød og lys blanding.
  • Tilsæt æggene, et ad gangen, mens du pisker og pisk blandingen lys og luftig imellem hvert æg. Når alle ægenne er tilsat piskes dejen helt lys og luftig.
  • Blend mandlerne til mandelmel og bland mandelmel, hvedemel og salt.
  • Kom melblandingen i dejen og vend det forsigtigt sammen.
  • Fordele dejen i en lille bradepande med bagepapir og fordel dejen så du har en jævn overflade.
  • Bag kagen ved 180 grader traditionel ovn i ca 25 min. Tjek med en pind at den er gennembagt.
  • Køl kagen helt ned.
  • Smelt chokolade og smør det ud på den afkølede kage. Stil kagen i køleskabet for at chokoladen lige kan stivne.

Mascarponeskum

  • Pisk fløde, mascarpone, flormelis til en let skum – pas på at den ikke bliver for stiv og overpisket, da den så vil skille.
  • Fordel mascarponeskummet ovenpå den afkølede kage.
  • Skyl og skær jordbær i kvarte og halve alt efter størrelse.
    Tip: Jeg skyller jordbærrene med stilk, så de ikke bliver vandede, og derefter duppet jeg dem tørre i et viskestykke, så cremen ikke bliver helt våd, når jordbærrene kommer på kagen.
  • Top kagen med de friske jordbær og nyd gerne kagen samme dag. Den kan godt stå til dagen efter, men er bedst samme dag den er samlet.
    Tip: Du kan til gengæld godt bage kagebunden og toppe med chokolade dagen før. Så skal kagen bare samles på selve dagen, hvor den skal nydes.
jordbærkage

Er du vild med at bruge sommerens danske jordbær til kage og dessert så prøv også mine andre opskrifter med jordbær:

Klassisk jordbærtærte med vaniljecreme

Jordbærtrifli med hjemmebagte makroner og mynte

Marinerede jordbær med karamelis

Jordbærlagkage med mascarponeskum og karamelliseret hvid chokolade

pandekagelagkage med friske jordbær og jordbærmarmelade


11 Comments on Jordbærkage med marcipan og mascarponeskum

  1. Catharina
    10/07/2021 at 11:17 (3 år ago)

    Den ser så lækker ud!
    Du skriver en lille bradepande – hvor stor er din i cm?

    Svar
    • Lars
      27/04/2024 at 13:53 (7 måneder ago)

      5 stars
      hvor mange personer svare den store kage til 15 20 30 40 pesoner mail på larskjeldgaard@gmail.com

      Svar
    • Helle
      29/04/2024 at 18:03 (7 måneder ago)

      Hvor mange personer passer din opskrift til? Mvh Helle

      Svar
  2. Annette
    05/12/2021 at 09:30 (3 år ago)

    Hvor stor er bradepanden?

    Svar
    • pilenskoekken90
      28/12/2021 at 07:40 (3 år ago)

      Den er ca 23×35 cm 🙂

      Svar
  3. Naja
    15/03/2022 at 21:27 (3 år ago)

    Kan kagen bages i forvejen?

    Svar
  4. Anja
    06/06/2022 at 20:25 (2 år ago)

    Den lyder rigtig lækker- hvor mange personer er der til?

    Svar
    • Charlotte
      17/06/2022 at 19:53 (2 år ago)

      Hej
      Hvor mange personer er der til i denne opskrift?

      Svar
  5. Charlotte
    17/06/2022 at 19:52 (2 år ago)

    Hej
    Hvor mange personer er der til i denne opskrift?

    Svar
  6. Louise
    04/03/2024 at 06:19 (9 måneder ago)

    Skal smøres smeltes? Har lavet den med blødt smør men syntes ikke massen blir luftig

    Svar
  7. Thea
    22/08/2024 at 11:38 (3 måneder ago)

    Kan man lave cremen dagen før eller skal den laves på dagen?

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Opskrift Vurdering




Comment *