Christianshavnerkage med bærmousse og chokolade


christianshavnerkage
Christianshavnerkage med bærmousse og chokolade – min version af den klassiske christianshavnerkage byder på en saftig nøddebund med chokolade og en frisk og syrlig bærmousse med både hindbær og jordbær på toppen.

Christianshavnerkagen består af en saftig nøddebund og en bærskum på toppen – i min version har nøddebunden fået en god håndfuld hakket mørk chokolade, og bærskummet er skiftet og med en syrlig bærmousse. Jeg har valgt at sprøjte moussen ud på toppen af kagen for at kagen får et mere rustikt udseende, men du kan også sagtens støbe fx mousse bomber i silikoneforme og putte ovenpå kagen.

Denne her kage er virkelig en favorit – jeg har endnu ikke serveret den for nogen der ikke var vild med kombinationen af den søde bund og den friske mousse. Kagerne er allerbedst hvis moussen laves på søde danske jordbær, så jeg vil anbefale at man laver dem mens der stadig er søde jordbær at finde i supermarkedet. Frosne jordbær giver en lidt mere vandet og mindre intens smag til moussen.

Jeg håber i vil give jer i kast med kagerne, og bliver lige så vilde med dem som jeg er <3

Søde kram, Pilen <3

christianshavnerkage

Christianshavnerkage med bærmousse

Min version af christianshavnerkagen med en saftig nøddebund med chokolade og en frisk bærmousse på toppen.
4.75 fra 4 stemmer
Antal 8 pers

Ingredienser
  

Nøddebunde

  • 200 g sukker
  • 100 g æggehvide
  • 60 g digestive
  • 120 g ristede og afskallede hasselnødder
  • 60 g mandler
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 nip flagesalt
  • 50 g mørk chokolade, grofthakket

Bærskum

  • 3 blade husblas
  • 150 g friske jordbær
  • 150 g hindbær frosne
  • 85 g sukker
  • 2 spsk citronsaft
  • 50 g græsk yoghurt
  • 250 g piskefløde

Sådan gør du
 

Nøddebund

  • Bland sukker og æggehvide sammen – det skal bare røres sammen til en ensartet blanding, ikke piskes.
  • Blend kiksene til fint mel i en minihakker.
  • Blend 80 g hasselnødder og 30 g mandler fint til nøddemel. Bland nøddemelet med de blendede kiks, bagepulver og salt.
  • Hak de resterende hasselnødder og mandler groft enten med en kniv eller i minihakkeren.
  • Rør alle de tørre ingredienser i den våde blanding og rør det godt sammen.
  • Hak chokoladen groft og rør det i dejen.
  • Fordel dejen i 8 silikone muffinsforme (ca 6 cm i diameter), og bag dine bunde ved 180 grader traditionel ovn i ca 25 min. Tjek med en pind at dejen ikke er rå.
  • Lad kagerne køle helt af og kom dem i fryseren. Når de er helt frosne kan de nemt poppes ud af silikoneformen og stilles i køleskabet indtil de skal toppes med mousse.

Bærmousse

  • Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand.
  • Skær jordbær i kvarte, og kom jordbær, hindbær, citronsaft og sukker i en gryde. Bring det i kog og lad det koge et par minutter til bærrene bliver bløde.
  • Tag gryden af varmen og blend bærblandingen med en stavblender. Hæld blandingen gennem en sigte, så kernerne sorteres fra.
  • Vrid husblassen fri for vand, og rør husblassen i den varme bærsaft. Lad blandingen svale til stuetemperatur.
  • Rør lidt af den stuetempererede bærsaft i den græske yoghurt. Hæld nu den græske yoghurt tilbage i skålen til bærsaften og det sammen til en ensartet blanding uden klumper.
  • Pisk fløden til let skum – det skal kun lige danne toppe. Vend den letpiskede flødeskum i bærsaften af 2-3 omgange. Vend det forsigtigt så du får en luftig mousse.
  • Stil nu moussen i køleskabet i 3-4 timer. Rør i moussen forsigtigt hvert 20. minut, så hele moussen bliver tykkere og ikke kun kanterne sætter sig. Når moussen har en sprøjtefast konsistens hældes den i en sprøjtepose med en stor rund tylle. Det tager minimum 3 timer alt efter hvor kraftigt dit køleskab køler – moussen skal være ret fast for ikke at flyde ud.
  • Sprøjt moussen ovenpå de kolde kager – det gør ikke noget at du ikke får en helt jævn top. Efter min mening må kagerne godt se lidt rustikke ud.
  • Stil straks kagerne tilbage i køleskabet i minimum 3 timer, så moussen kan sætte sig helt.
  • Pynt kagerne med friske bær, rød skovsyre og lidt guldstøv.

Noter

Tip! Det tager en del tid for moussen at blive sprøjtefast – alternativt kan du støbe moussen i de silikoneforme hvor du bagte bundende og så placere bunden oveni moussen. Lad kagerne sætte sig på frys og pop dem ud mens de er frosne. Herefter kan de tø op i køleskabet til servering.
Denne metode giver et mere stringent udseende til kagerne fremfor det rustikke udseende som på billederne her, der minder mere om den klassiske christianshavnerkage. 
christianshavnerkage

25 Comments on Christianshavnerkage med bærmousse og chokolade

  1. Maria
    29/08/2020 at 09:14 (4 år ago)

    5 stars
    Den smager himmelsk – bedre end originalen efter min mening ❤️
    Bagte den i 20 cm form – fungerede perfekt – samme bagetid

    Svar
    • pilenskoekken90
      15/09/2020 at 07:31 (4 år ago)

      Hvor er det dejligt at høre <3

      Svar
      • Cille
        23/04/2021 at 20:01 (4 år ago)

        Hej, forstår jeg det rigtigt, at moussen kan fryses?

        Svar
        • pilenskoekken90
          19/05/2021 at 17:36 (4 år ago)

          Det kan den godt, men jeg synes at kagerne og moussen er bedst når det er så frisk som muligt, da moussen godt kan gøre bunden blød, hvis den står for længe. 🙂

          Svar
    • Rikke Højgaard
      30/10/2020 at 05:00 (4 år ago)

      Lyder lækkert… til Maria..bagte du det som én kage istedet for små muffins? vh Rikke

      Svar
      • Amina
        19/01/2022 at 08:12 (3 år ago)

        Hej. Opskriften ser rigtig god ud. Jeg jar dog et spørgsmål omkring mængden af jordbær. Du skriver både frosne og friske, skal de allesammen i selve moussen?
        Hilsen Amina

        Svar
  2. Helena Wiegers Henriksen
    27/11/2020 at 04:39 (4 år ago)

    Kan man lade kagerne stå natten over med mousse på?

    Svar
    • Karen
      10/02/2021 at 20:11 (4 år ago)

      Helena hvad fandt du ud af? Kan man det?

      Svar
      • Helena Wiegers Henriksen
        17/10/2021 at 14:41 (3 år ago)

        Jeg valgte at pynte dem på dagen, og bare have moussen til at ligge i posen natten over

        Svar
  3. Hans-Erik Pedersen
    19/04/2021 at 17:50 (4 år ago)

    Hvilken dessertvin vil du anbefale?

    Svar
    • pilenskoekken90
      19/05/2021 at 17:37 (4 år ago)

      Jeg drikker desværre ikke så meget dessertvin. Men på mit arbejde sælger vi en virkelig lækker sparkling fra Summerbird organic, som jeg synes passer godt til nærmest alle desserter 🙂

      Svar
  4. Conny Scheuer Mikkelsen
    28/06/2021 at 10:29 (3 år ago)

    Hej, kan kagebunden fryses ? Desertører super lækre ud

    Svar
  5. Charlotte
    29/06/2021 at 10:34 (3 år ago)

    @Hans Erik tror denne vil være god til
    Sauvignon Blanc, Late Harvest, 37,5 cl
    Vina Errazuriz

    Svar
    • Pia
      29/12/2022 at 14:00 (2 år ago)

      Hej
      Jeg skal lave dobbelt portion da vi bliver 15 til nytår kan det virkelig passe at æggehvider og sukker ikke skal piskes? Kommer nu den så ikke til at knase af sukkeret?

      Svar
  6. Signe
    14/09/2021 at 06:26 (3 år ago)

    Hej
    Hvor lang tid vil du mene det hele tager inkl. frysetid osv?

    Svar
  7. Sofie
    29/01/2022 at 16:57 (3 år ago)

    Som det står i din opskrift læste jeg først at moussen skulle stå i først 3 timer og så i sprøjtepose i yderligere 3 timer og så på kagerne i køleskabet i 3 timer! Men det er vel kun 3-4 ialt på køl og så på kagerne i et par timer derudover?, ikke?

    Svar
  8. Annette
    30/07/2022 at 22:58 (2 år ago)

    Kan bunden bages i en bradepande og i så fald, hvilken størrelse?

    Svar
    • Anna
      18/04/2023 at 16:01 (2 år ago)

      Kan dejen bages i en bradepande hvis jeg gange portionen med 4?Det vil jeg også gerne vide om den kan og då udstikkes bagefter…

      Svar
  9. Anna
    18/04/2023 at 16:02 (2 år ago)

    Kan dejen bages i en bradepande hvis jeg gange portionen med 4?Det vil jeg også gerne vide om den kan og så udstikkes bagefter…

    Svar
  10. Alice
    01/01/2024 at 14:01 (11 måneder ago)

    Kan man lave moussen dagen før og så lade den ligge i sprøjteposen i køleskabet over night?

    Svar
  11. Kamilla
    31/01/2024 at 08:04 (10 måneder ago)

    De ser lækre ud, jeg har lavet mousse kupler og de er på frys, der ved jeg de kan holde sig til de skal bruges om en uges tid. Hvad med bunden. Kan de holde sig på frys en uges tid?

    Svar
  12. Mie
    22/02/2024 at 17:00 (9 måneder ago)

    Kan man bruge frosne jordbær?

    Svar
  13. Mette
    28/03/2024 at 13:28 (8 måneder ago)

    4 stars
    Skøn kage , men havde været nemmere med dl., mål

    Svar
  14. Kirsten
    12/07/2024 at 16:35 (4 måneder ago)

    5 stars
    Smagte helt fantastisk! Jeg lavede den dog kun med mandler og jordbær da jeg ikke havde andre nødder eller hindbær!

    Svar
  15. Mathilde
    04/10/2024 at 13:14 (2 måneder ago)

    5 stars
    Simpelthen den bedste og nemmeste kage! Jeg er ikke specielt god til at bage, men den her sidder lige i skabet hver gang! Jeg laver den som 1 kage i springform og kun med frosne jordbær i moussen (bruger så 1 stk husblas mere – smagssag tænker jeg) og på frys med det hele. Den står knivskarpt dagen efter

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Opskrift Vurdering




Comment *