Indrømmet, jeg er faktisk ikke den helt store salatpige. Altså ikke fordi jeg ikke sætter pris på en lækker salat, men det er altså overvejende lækre pastaretter, simreretter og generelt tungere retter der bliver til i mit køkken. Til gengæld er jeg dog virkelig vild med efterårssalater der byder på bagte rodfrugter – som i dette tilfælde græskar. Her bliver det akkompagneret af grønkål i en skøn dressing, sprøde og friske granatæblekerner og en god feta.