Nøddekage med kaffeskum og jordbær


nøddekage
Nøddekage med kaffeskum og jordbær – en virkelig lækker og saftig nøddekage a la christianshavnerkagen, toppet med den lækreste kaffeskum på mascarpone og masser af søde friske jordbær. Perfekt til sæsonen, og et skønt alternativ til den klassiske jordbærtærte.

Nøddekagen er inspireret af christianshavnerkagen, hvor bunden byder på masser af nødder og kiks – det giver en virkelig saftig og kompakt kage der smager af mere. Der er tilmed mulighed for at lave den glutenfri, hvis man bruger glutenfrie kiks.

Jeg smed en håndfuld god mørk chokolade i kagen og toppede med en lækker kaffeskum på mascarpone – en kaffeskum der bare smager af mere (hvis altså man er til kaffe). Smagen af kaffe sammen med de søde jordbær er virkelig lækker – men er du slet ikke til kaffe, kan du undlade espresso og evt smage mascarponen til med vaniljekorn og citronsaft i stedet.

Kagen er virkelig nem at gå til, og den kræver absolut ikke meget tid i køkkenet. Jeg håber i vil få lyst til at kaste jer ud i denne her skønne version af en sommerkage med jordbær.

Søde kram, Pilen <3

kaffeskum
christianshavnerkage

nøddekage

Nøddekage med kaffeskum og jordbær

En lækker og saftig nøddekage med kaffeskum og friske jordbær – en lækker og nem sommerkage.
Antal: 8 pers

Ingredienser
  

Nøddekage
  • 200 g sukker
  • 100 g æggehvide
  • 50 g digestive kiks
  • 100 g ristede og afskallede hasselnødder
  • 60 g mandler
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 nip flagesalt
  • 50 g mørk chokolade, grofthakket
Kaffeskum
  • 200 g mascarpone
  • 40 g espressoshot, afkølet
  • 40 g flormelis
Topping
  • 350-400 g friske jordbær
  • rød skovsyre og lidt hakkede hasselnødder til pynt

Sådan gør du
 

Nøddekage
  1. Bland sukker og æggehvide sammen.
  2. Blend kiksene til fint mel i en minihakker.
  3. Blend 70 g hasselnødder og 30 g mandler fint til nøddemel. Bland nøddemelet med de blendede kiks, bagepulver og salt.
  4. Hak de resterende 30 g hasselnødder og 30 g mandler groft.
  5. Rør alle de tørre ingredienser i den våde blanding og rør det godt sammen.
  6. Hak chokoladen groft og rør det i dejen.
  7. Hæld dejen i en 20 cm springform med bagepapir i bunden. Bag kagen ved 180 grader traditionel ovn i 30 min – tjek med en pind at den ikke er rå i midten.
    Lad kagen køle helt af i køleskab inden den samles.
Kaffeskum
  1. Pisk mascarpone, flormelis og kaffe til det bliver luftigt og lidt stivere i konsistensen – men pas på med at overpiske da cremen så vil skille.
Samling
  1. Befri kagen fra springformen ved at skære med en skarp kniv rundt langs kanten af formen. Placer kagen på et fad.
  2. Skær jordbær i bpåde kvarte og halve – lad den grønne top blive på nogle af dem, og skær den grønne top af resten.
  3. Top kagen med først kaffeskum og derefter jordbær. Pynt med lidt hakkede hasselnødder og rød skovsyre.
mascarponecreme

Måske du også kan lide

6 kommentarer

  1. Hej Pilen,
    Hvor ser den kage bare lækker ud!
    To spørgsmål:
    – Kan bunden bages dagen før den skal bruges? I så fald, hvordan ville du opbevare den over natten?
    – Bunden ser ret våd/rå ud på billedet med det enkelte stykke. Hvordan ved man så om den er bagt nok, hvis den ser sådan ud som færdig?
    Mvh Louise

  2. Skal man kun blande æggehvide og sukker, eller skal det piskes til en æggesnaps

  3. Hejsa
    Hvordan laver jeg den når jeg vil have den med på arbejd dagen efter?
    Kagen laves men skum/creme ovenpå kan det laves så man bare pynter den på arbejdet og så bær er klar?
    VH. Sussanne

    1. Jeg ville gøre kage, skum og jordbær klar og så samle den umiddelbart inden servering 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering