Peach Melba dessert – med Arla Onescoop


INDLÆGGET ER SPONSORERET AF ARLA – indholdet er dog udelukkende et udtryk for min egen holdning til produkterne.

peach melba

Peach Melba er en rigtig oldschool dessert der mest af alt minder mig om barndommens dåseferskner. Der er dog langt fra dåsefersknerne til denne sommerlige og virkelig velsmagende dessert! Og det bedste af det hele er at den ingen tid tager at lave – perfekt til travle dage, hvor man kommer sent hjem fra arbejde og skal have gæster.

Jeg har denne gang brugt Arla ØKO vaniljeflødeis til desserten – en lækker cremet flødeis baseret på økologiske ingredienser, og med en skøn smag af frisk fløde og vaniljekorn. Det kan virkelig smages at det er rigtige ingredienser der bruges i isen og ikke bare kunstige smagsaromaer. Ja tak!

Det bedste af det hele? Den cremede konsistens der er lige til at scoope til flotte runde kugler. Arla ØKO vaniljeflødeis er perfekt at bruge til en lækker dessert når det skal gå lidt hurtigt. Og så passer vaniljeis jo perfekt til alverdens desserter.

Isen kan spises som den er eller bruges i en #onescoop dessert som denne peach melba jeg serverede for min familie. To dage i streg faktisk – alle var virkelig begejstrede for desserten og den lækre Arla ØKO vaniljeflødeis.

Arla ØKO flødeis findes også i en chokoladeudgave og en solbærudgave – som jeg har lavet en virkelig lækker dessert til her med marengs og chokolade. Og nu kan jeg slet ikke vente med at smutte i køkkenet og lege med chokolade varianter – behøves jeg sige at chokolade altid er en sikker vinder herhjemme?

Hvis du vælger at kaste dig ud i peach melba desserten, kan du købe Arla ØKO flødeis i Føtex, Meny og Bilka. Og brug endelig både #onescoop og @pilenskoekken på instagram, hvis i kaster jer ud i desserterne. Jeg vil elske at se jeres dessertkreationer!

Søde sommerkram, Pilen <3

img_8246 bagte ferskner


INGREDIENSER (4 pers)

4 ferskner eller nektariner – faste i kødet men modne.
4 spsk sukker
1/2 vaniljestang

50 g sukker
25 g mandelmel
25 g hvedemel
50 g koldt smør

125 g friske hindbær

Arla ØKO vaniljeflødeis

FREMGANGSMÅDE

Skær fersknerne i tynde både og fordel dem i et ildfast fad. Flæk vaniljestangen og bland med 1 spsk sukker. Drys vaniljesukkeret og de resterende 3 spsk sukker over ferksnerne og vend det hele godt rundt. Bag fersknerne ved 200 grader (gerne varmluft) i ca 15 min. Lad fersknerne køle let af.

Bland sukker, mandelmel og hvedemel i en skål. Skær smørret i tern og ælt det sammen med de tørre ingredienser. Smuldr dejen ud på en bageplade med bagepapir og bag i ca 8-10 min ved 200 grader traditionel ovn. Tjek at dejen bliver gylden uden at brænde på. Køl crumblen af.

Anret ferksnerne i bunden af 4 dessertglas sammen med lidt friske hindbær og lidt crumble. Anret en kugle Arla ØKO vaniljeflødeis på frugterne og top med lidt af siruppen fra fersknerne, ekstra crumble og hindbær.

Nyd straks desserten.

peach melba


 

1 Comment on Peach Melba dessert – med Arla Onescoop

  1. Dorthe
    17/08/2017 at 21:05 (8 år ago)

    Lækker lækker dessert

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *