Kardemommesnurrer – de bedste!

Jeg ELSKER virkelig kardemommesnurrer, og denne opskrift byder på en virkelig lækker af slagsen med en intens og skøn smag af kardemomme. Efter min mening er det her simpelthen de bedste kardemommesnurrer, da de er virkelig saftige og har en helt fantastisk smag.
Jeg er kæmpe fan af kardemommesnurrer! Og efter jeg var en tur i Kbh og smage dem fra Juno the Bakery, så måtte jeg altså også selv i køkkenet og bage kardemommesnurrer. Jeg har faktisk allerede en skøn opskrift på kardemommesnurrer med marcipan her på bloggen – men jeg havde lyst til at lave en version der var lidt tættere på den fra Juno. Stadig saftig, men lidt mere tæt og kompakt i konsistensen – og så med en ren smag af masser af kardemomme uden marcipanen.
Så det blev til tre gange i køkkenet før opskriften sad i skabet. Men nu synes jeg virkelig også at jeg er kommet frem til et godt resultat. Det der drillede mig mest var at få dejen til at være stærk nok til at snurrerne kunne snurres forholdsvis stramt uden at sprække. Og nøglen til dette blev altså at bruge en stærk hvedemel som fx manitoba. Det var altså det der gjorde forskellen for mig, så jeg vil virkelig anbefale jer at købe en god hvedemel med højt proteinindhold som fx manitoba, hvis i vil bage disse kardemommesnurrer.
Der skal en god mængde kardemommefrø i sådan en omgang kardemommesnurrer – hvilket jeg hurtigt fandt ud af, da mængden blev justeret op for hver gang jeg testede opskriften igen. Derfor anbefaler jeg også at du køber hele kardemommefrø uden kapsler (jeg taler af bitter erfaring og efter mange vabler på fingrene efter at pille kardemommefrø ud af kapsler). Kardemommefrøene kan bl.a. købes lige her på nemlig.com.
Rigtig god bagelyst til jer alle – og søde kram, Pilen <3


Inspiration til opskrift og fremgangsmåde har jeg både hentet fra min gamle opskrift, men også lige her hos Fix Feast Flair – hun har også lavet en GIF der ret godt viser snurre-metoden.

Kardemommesnurrer
Ingredienser
Method
- Start med at morte/knuse alle kardemommefrøene – det gøres nemmest af et par omgange i en morter. Sørg for at støde dem godt, så der ikke er alt for store stykker kardemommefrø.
- Rør gær og sukker ud i sødmælken, til gæret er opløst. rør ægget ud i væsken. Tilsæt hvedemel og knuste kardemommefrø og begynd at ælte dejen ved lav hastighed – jeg ælter dejen på en røremaskine ved hastighed 2 ud af 3. Ælt dejen i et par minutter, og tilsæt så saltet. Ælt dejen videre i ca 5 minutter til den er spændstig og glat. Tilsæt det bløde smør, lidt af gangen, mens du stadig ælter. Ælt dejen i 30-60 sekunder når alt smørret er tilsat, så du får en glat og skinnende dej.Hæld dejen i en skål og dæk med et låg. Lad dejen hæve i ca 45 minutter.
- Lav remoncen ved at blande blødt smør, brun farin og knuste kardemommefrø. Ælt det godt sammen til en ensartet og blød blanding.
- Når dejen er hævet drysses en bordplade let med lidt hvedemel. Rul dejen ud til et stort rektangel på ca 25*60 cm. Smør remoncen ud i et tyndt lag på hele dejen og fold nu dejen ind over sig selv, så du har 3 lag. Rul dejen lidt længere så du har et rektangel på ca 25-30*30-35 cm.Skær tynde strimler af dejen (ca 1,5 cm), så du har ca 18 strimler af dejen.
- Sno dine snurrer ved først at strække og sno din dejstrimmel en smule (dejen skulle gerne være stærk og elastisk nok, og må ikke gå i stykker her). Tag herefter fat i din dejstrimmel og sno den to gange omkring din pegefinger og langemand – før herefter strimlen henover snurren og fæstn den under bunden (Se evt med under højdepunkter på min story på instagram, hvor jeg viser hvordan jeg snurrer kardemommesnurrerne).
- Placer dine snurrer på to bageplader med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca 30 minutter.
- Pisk ægget til pensling med lidt salt og evt en lille sjat vand, så den ikke er for tyk. Pensl dine snurrer med ægget, og bag en plade af gangen ved 210 grader traditionel ovn i 12-13 minutter. Lav imens din sirup, så den er klar til de friskbagte kardemommesnurrer.
- Lav din sirup ved at koge vand og sukker op og lad det simre et minuts tid. Hold siruppen varm, så den er klar til de friskbagte snurrer.
- Bland perlesukker med de sidste 2 g knuste kardemommefrø.
- Så snart pladen med de friskbagte snurrer kommer ud af ovnen, pensles de brandvarme snurrer med siruppen og drysses med perlesukker og kardemomme. Lad snurrerne køle lidt af inden de nydes mens de stadig er friskbagte.
Noter


Perfekt opskrift!
Jeg har forsøgt mig med denne opskrift og sidder bare og venter på at de skal i ovnen Hvad er grunden til, at sødmælken ikke skal varmes i denne opskrift?
daq dejen æltes så længe, så kan man risikere at dejen bliver for varm hvis sødmælken i forvejen er varm – derfor luner jeg den ikke <3 🙂
Jeg har nu prøvet denne to gange. Jeg har ingen røremaskine så jeg kører dejen på en foodprocessor. Det kan man sagtens. Jeg bruger dog lun mælk. Første gang prøvede jeg med kold mælk, men så hævede dejen slet ikke. Ellers lækre snurrer – dog ikke på niveau med Juno’s, derfor også kun 4 stjerner 🙂
Mums! Dem må jeg prøve
Kan jeg bruge kardemommekrydderi i stedet for frø? Og hvis ja, hvor meget?
Dejlige smagfulde snurrer Jeg køber kardemomme hos Mandala; de har økologiske krydderier og blandinger. Og der fåes både kardemomme i kapslerne, frø eller som stødt – kan varmt anbefales
Jeg brugte kaffekværneren og blendede de grønne kapsler ! Det havde jeg da lige misforstået. Men kunne læse på andre sider, at man godt kan spise kapslerne. De er ihverfald blevet til pulver sammen med frøene.
dejligt at høre at det også fungerede <3
Okay okay okay! Fra en familie, der bor i København og gerne står i kø ved Juno’s, kan vi kun sige: Spot on! Hold nu fast de er lækre! Tak for den perfekte opskrift.
Kan man lave dejen om aftenen? I så fald, skal den hæve i køleskab eller på køkkenbordet? Gærmangde?
Helt perfekt! Så lækre snurrer, de giver mange point når man serverer dem 😀
Jeg synes de er lige så gide som Junos.
Jeg har prøvet at ændre lidt, fx putte både mere smør, kardemomme og sukker i. Men jeg må konstatere, at denne opskrift her bare ER den bedste, den rammer helt plet!
Tusind tak for din skønne kommentar – det er jo bare så dejligt at høre <3
Lækker opskrift. Laver dem for anden gang. Et lille tip til når man morter frøene: kom noget af sukkeret i, så hopper frøene ikke rundt og så bliver de fine hurtigere end uden sukker 🙂
Tak for tippet <3
Et andet tip hvis ikke man har en morter – så tøm en saltkværn og brug den ☺️
Rigtig lækker opskrift! Jeg brugte 250 ml mælk – i opskriften står der dog 250 g. Det er vel ml?
Nøj hvor smager de godt
Hvor dejligt at høre tak! 🙂
Øv, remoncen løber ud og de bliver tørre 🙁 Og kunne ikke engang få mængden af remonce til at strække helt. Har ellers fulgt opskriften..
Øv hvor træls det er jeg ked af at høre. remoncen vil gerne løbe, hvis man arbejder for meget med den. Så et lille tip kan være at den kun lige skal samles/røres sammen. Ift mængden af remonce, så er sådan nogle kardemommesnurrer her ikke deciderede snaskede – der skal kun et tyndt lag i, da remoncen ellers gerne vil løbe. Håber du får lyst til at prøve igen <3
Jeg spiser selv plantebaseret og undlader derfor æg og bruger plantemælk og plantesmør i stedet. Man kan ikke smage forskel, synes jeg. Det er altså en VIRKELIG god opskrift – vegansk eller ej 🙂 Den kommer til at blive lavet mange gange i fremtiden.
Ps: Jeg har prøvet at koldhæve dem, og så tilsætter jeg cirka 15 g gær, og så hæver de bare natten over. Det er også en fin idé, hvis de skal være friskbagte om morgenen. 🙂
Ej hvor dejligt at høre – tusind tak for din kommentar 🙂
Har du lavet dem helt færdige og aftenen og så bare bagt om morgenen?
Er i himlen efter at have bagt disse skønne snurrer. Kan fint måle sig med Juno’s – selv bagt af sådan en som mig.
Jeg synes det var lidt hårdt at male kardemommefrøene i min (lille) morter, men så fik jeg den ide, at komme frøene i min (tømte) peberkværn – og vupti …..
Tak for tippet med peberkværnen! Og hvor er det bare dejligt at høre at i kan lide dem – tak <3
Jeg har ikke kunne få fat i kardemommefrø,kun pulver. Er det samme mængde? 🙂
Ja det tror jeg, men du får ikke samme kraftige kardemommesmag hvis du bruger pulver. Du kan bestiller kardemommefrø på nettet 🙂
Har smagt dem. Skal bage dem imorgen
Hej Pil
Bruger du virkelig 22 g kardemomme i denne opskrift? 🙂 Jeg har bagt dem en gang hvor de blev virkelige lækre. Men er ude i om jeg opnår endnu højere højder ved at bruge så stor mængde kardemomme 😀
Ja det gør jeg – det er den store mængde kardemomme der gør dem så lækre <3
Bedste opskrift! Så lækre, og får mig tilbage på Juno i mit eget køkken. Alt forarbejdet med kardemommen, er det værd. Alle burde prøve dem!
Tusind tak hvor er det dejligt at høre! 🙂
Virkelig god opskrift
tusind tak <3
Det her er uden tvivl de bedste snurrer!! jeg har bagt dem mange gange nu, og de spiller bare. Jeg skal bage dem igen til en brunch i den kommende weekend men for at lette arbejdet lidt, vil jeg gerne koldhæve dejen. Nogle fif til det i forhold til gær mængde og efterfølgende hævetid osv.?
Du får også lige en vurdering 🙂
Kan de fryses, tøs op og lunes igen i ovnen?
Mmh super lækre! Den første bageplade fik 11 minutter i ovnen og blev lidt for tørre, så gav kun den anden bageplade 9 minutter og de blev helt perfekte. Bløde og svampede mmmh! Tusind tak!
Dette er min go-to opskrift hver gang jeg skal bruge en god, hvid bolledej.
Jeg er super glad for den, og bruger den også til ting som nutella-stjerner.
Mega lækker snurre. Tak ❤️
Hvor dejligt at høre <3
Tipo00 har et lavt indhold af protein. Det er derfor det er godt til pizza og pasta. Så at sammenligne det med Manitoba giver ingen mening.
Hei fra Norge. Andre gang jeg baker med denne oppskriften og de ble enda bedre enn sist! Jeg kaldhevet de over natten i kjøleskap og brukte da halvparten av gjøren. Funket veldig bra! Har testet veldig mange ulike oppskrifter, men har ikke funnet noen tilsvarende vellykket oppskrift som denne. Elsker kardemomme boller og elsker denne oppskrift! Besøkte for første gang Juno i påsken og syns virkelig disse kan sammenlignes, men lurer på om de bruker noe sitron i Juno sine boller? eller litt sitronzest??