Svampet mandelkage med frisk appelsin og chokolade

IMG_2142

Denne kage er fyldt med gode sager og den smager lidt af jul med mandler, appelsin og masser af mørk chokolade. Jeg er vild med kombinationen af appelsin og mørk chokolade, så hvis du er til choko-orange smag, så er jeg sikker på at du også vil være vild med denne her kage.

Server den som den søde afslutning på middagen med en god vaniljeis til eller spis den kold dagen efter – den er mindst lige så god dagen efter når den har fået lov til at sætte sig i køleskabet. Den får en helt konfekt-agtig konsistens – lige som jeg allerbedst kan lide en kage! Jeg er sikker på at den vil vække begejstring og mmmh-lyde hos dem der får lov at smage. Det gjorde den i hvert fald herhjemme.

Ingredienser (22 cm springform)
2 æg
100 g rørsukker
100 g. Smør
1 vaniljestang
100 g. mandler
4 spsk hvedemel
70 g. hakket mørk chokolade (brug gerne en god 70 %)
1 økologisk appelsin (skallen heraf og saften fra ½ appelsin)

Fremgangsmåde:

1. Start med at blende mandlerne helt fint, så de bliver til mandelmel.
2. Smelt smør i en gryde til det kun lige er smeltet ? det må ikke blive for varmt.
3. Pisk æg, rørsukker og kornene af en vaniljestang til det bliver luftigt.
4. Tilsæt det smeltede smør imens du pisker.
5. Vend mandelmelet, skallen af 1 appelsin og saften fra ½ appelsin, så det bliver vendt godt rundt, og så appelsinskallen er jævnt fordelt i hele dejen.
6. Sigt 4 spsk hvedemel i dejen og vend det hele sammen med en dejskraber.
7. Beklæd bunden af en 22 cm springform, og smør siderne med lidt smør. Fordel dejen i springformen. Dryg herefter hakket mørk chokolade ud over dejen og tryk det let ned i dejen ? chokoladen behøves ikke være helt dækket af dej.
8. Bag kagen i 30 min ved 180 grader. Hvis overfladen begynder at blive for mørk kan du dække den til med lidt sølvpapir ? men den må godt være gylden.

IMG_2175

Velbekomme!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *