Børnevenlige og bløde bananboller med grahamsmel – perfekte til det lille mellemmåltid. Herhjemme nydes bananbollerne både af os selv, men også Carla spiser dem med velbehag. Bollerne er uden tilsat sukker, og kun sødet med banan, som også giver en dejlig diskret banansmag uden at være for dominerende. En lækker og blød bamsebolle, som helt sikkert vil hitte hos børnene.
Bananbollerne er allerbedst når de nydes lune med rigeligt smør på toppen. De kan sagtens fryses og tages op til dage, hvor der skal lidt ekstra forkælelse til eftermiddagskaffen.
Hvis man er mere til en chokoladevariant har jeg også en opskrift på bananboller med chokolade – men denne børnevenlige udgave uden tilsat sukker og chokolade er altså også virkelig lækker. Man kan jo altid smide lidt chokolade på toppen af den nybagte bolle, hvis man er lidt chokoladetrængende.
Rigtig god bagelyst – søde kram, Pilen <3
INGREDIENSER (12 stk)
2 dl sødmælk
25 g gær
1 æg
2 modne (de skal være meget modne for at give nok smag) bananer
50 g grahamsmel
475 g hvedemel
75 g smør
7 g salt
FREMGANGSMÅDE
Lun sødmælken til den er lillefingervarm og rør gær ud i mælken. Blend bananerne til en lind puré og rør bananmos og æg ud i mælken.
Hæld grahamsmel og hvedemel i skålen og ælt det godt sammen et par minutter. Tilsæt blødt smør og salt og ælt dejen godt sammen til den slipper skålens sider, hvis du bruger røremaskine. Dejen må godt være lidt klistret, men skal være sammenhængende og have en glat overflade.
Dæk skålen med et låg eller et viskestykke og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 45 min.
Hæld dejen ud på en meldrysset bordplade og del dejen i 12 lige store stykker. Form dejen til runde boller ved at samle dejen under sig selv – sørg for ikke at bruge for meget mel her, så dejen holdes fugtig.
Fordel bollerne på to bageplader med bagepapir og dæk pladerne med viskestykker. Lad bollerne efterhæve i 45 min.
Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag en plade af gangen ved 200 grader traditionel ovn i 12-14 min til de er gyldne.
Carina
15/09/2019 at 14:56 (5 år ago)Seriøst gode boller lavede db. portion med kun 3 bananer og så minimælk. Perfekte som pølsehorn til den sukkerfri børnehave
pilenskoekken90
22/09/2019 at 17:22 (5 år ago)Hvor er det dejligt at høre! Tak for feedback <3
Maria Ørvad Skov
09/10/2022 at 12:22 (2 år ago)Disse boller jeg nu lavet MANGE gange. Jeg tilføjer 2 tsk bageenzymer til opskriften. Bollerne bliver kæmpestore, lækre og bløde. Mine dagplejebørns forældre har ofte efterspurgt opskriften. Tak for den gode opskrift.
Majken
28/03/2023 at 08:45 (2 år ago)Er de stadig gode dagen efter og bliver de bedre af at bruge tykmælken ?