Go Back
krydderkage

Frugtbrød med varme krydderier

Saftig og lækkert frugtbrød med masser af varme krydderier, tørret frugt og nødder - nydes allerbedst lun med et godt lad koldt smør på toppen.
Samlet tid 2 timer

Ingredienser
  

  • 500 g hvedemel
  • 375 g brun farin
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk ægte kanel
  • 1,5 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt nellike
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk allehånde
  • 1 nip flagesalt
  • 500 g blandet tørrede frugter (dadler, rosiner, figner, abrikoser, tranebær) - skær gerne de store tørrede frugter i mindre tern
  • 100 g ristede og afskallede hasselnødder og mandler blandet - hakkes groft
  • skal af 1 øko appelsin
  • 50 g flydende honning
  • 3 dl kærnemælk
  • 0,5 dl appelsinsaft - brug saften fra den samme appelsin du har brugt appelsinskallen

Sådan gør du
 

  1. Bland hvedemel, brun farin, natron, bagepulver, salt og alle krydderierne godt sammen i en stor røreskål - gerne til røremaskine. hvis du ejer sådan en.
  2. Skær de lidt større tørrede frugter i mindre tern og hak nødderne groft. Vend tørrede frugter og nødder i melblandingen så de ikke klistrer sammen.
  3. Hæld kærnemælk, appelsinskal, appelsinsaft og honning i skålen og rør dejen kort sammen med k-spaden - eller brug dine armmuller og en god røreske, hvis du ikke har røremaskine. Sørg for at der ikke er nogen melklumper tilbage og det hele er blandet godt sammen - dejen skal dog ikke piskes!
  4. Smør en stor rugbrødsform med smør og hæld dejen i formen.
  5. Bag dit frugtbrød ved 180 grader traditionel ovn i 1 time og 15-25 minutter. Tjek med en træpind at der ikke er rå kagedej i midten, men sørg også for at kagen kun lige er sat, så den ikke bliver tør.
  6. Lad brødet køle af ved stuetemperatur, så det stadig er lidt lunt. Skær tykke skiver af frugtbrødet og nyd det lunt med et godt lag iskoldt smør på toppen.
  7. Opbevar dit frugtbrød i en tætlukket boks, så det ikke tørrer ud. Det er allerbedst friskbagt, men kan sagtens lunes igen eller fx ristes på en brødrister de efterfølgende dage.