Skær æblerne i tern (ikke alt for store) og halver vindruerne. Skær bladselleri i tynde skiver. Vend vindruer, æbler og bladselleri sammen med citronsaften.
Rist valnødderne i en 200 grader varm ovn i 5-6 min og lad dem køle af (ristningen fremhæver smagen). Hak valnødderne groft.
Bland alle ingredienserne til dressingen og smag til med sukker og salt.
Vend frugt/grøntsagsblandingen med valnødder og dressing, og lad salaten trække på køl i minimum 30 min.
Pynt evt salaten med lidt ekstra halve valnødder, vindruer og blade fra bladselleri.