Ingredienser
Sådan gør du
- Hæld mandlerne på en bageplade med bagepapir og rist dem i ca 5 min ved 200 grader traditionel ovn. De skal lige få en smule farve og begynde at dufte af ristede mandler. Lad mandlerne køle af i 5-10 min.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas kornene sammen med lidt af rørsukkeret så de ikke klistrer så meget sammen. Pisk (meget kort) eller ælt med hænderne smør og rørsukker sammen – det skal kun lige blandes. Tilsæt ægget og pisk (igen kun kort) eller bland det med hænderne i dejen – igen skal det kun lige hænge sammen.
- Blend mandlerne sammen med lidt af hvedemelet i en minihakker til mandelmel – det behøves ikke at være helt fint, men det må ikke være så groft at det giver problemer med at sprøjte ud.
- Bland hvedemel, majsstivelse, salt og mandelmel sammen i en skål. Kom den i dejen – pisk kort ved lav hastighed til dejen er samlet eller brug hænderne. Ælt ikke for længe.
- Kom ca halvdelen af dejen i en sprøjtepose (af kraftig kvalitet) med en stjernetyl. Sprøjt dejen ud direkte som kranse ca 5-6 cm i diamater eller større på 2 bageplader med bagepapir – husk god afstand mellem vaniljekransene, da de vokser under bagning. Når du sprøjter er det vigtigt at du holder et konstant tryk, så dejen bliver lige tyk over det hele. Når du trykker kransene ud kan det være en god idé at holde hånden forholdsvis tæt ned mod tyllen - så er de meget lettere at sprøjte ud.
- Bag dine vaniljekranse ved 180 grader varmluft i 10-12 min. Hold øje med dem – de skal blive let gyldne.
Noter
[tooltip text="TooltipText"][/tooltip]
Vaniljekransene er bedst og holder bedst sprødheden inden for den første uge, så jeg foretrækker at bage af flere omgange i december. Du kan sagtens bage en større portion, men hvis de skal holde i flere uger, så vil de miste lidt sprødhed.
OBS! Jeg har justeret en lille smule i opskriften siden sidste år . ændringen er at der er en smule færre mandler i og at 10 g hvedemel er skiftet ud med majsstivelse for at gøre dem ekstra sprøde jeg lover at de kun er bedre! Hvis du foretrækker den originale opskrift skal der 250 g mel i, 100 g mandler og ingen majsstivelse
