Ingredienser
Sådan gør du
Dej (laves dagen før bagning)
- Hæld mælken i en røreskål. Tilsæt gær og sukker, og rør rundt til gæret er opløst.
- Tilsæt ægget og rør det ud i de våde ingredienser.
- Hæld hvedemel, kardemomme og salt i røreskålen og ælt dejen i ca 5 min ved lav hastighed. Tilsæt det kolde smør lidt ad gangen, mens dejen fortsat ælter, og ælt dejen færdig i 5-7 minutter når alt smørret er tilsat (stadig ved lav hastighed, så dejen ikke bliver for varm). Dejen skal være helt glat og skinnende, og du kan evt prøve at trække lidt i dejen og se om den har samlet sig godt.
- Spænd dejen op til en kugle, og kom den i en letsmurt bøtte med låg på. Lad dejen hæve 30 min ved stuetemperatur og kom derefter dejen i køleskabet natten over.
Bagning (dagen efter)
- Kom dejen ud af køleskabet ca 30 min før bollerne skal formes.
- Kom dejen på køkkenbordet, der er drysset let med mel - hold igen med melet, så de ikke bliver tørre. Del dejen i 16 lige store stykker (passer med ca 58g per bolle). Spænd bollerne op ved at samle dejen under sig selv, så du får en stram kugle og tril den derefter forsigtigt på bordpladen så den bliver helt rund.
- Fordel bollerne på 2 bageplader med bagepapir og dæk med en opklippet plastikpose.
- Kom et fad i bunden af din ovn og kom lidt kogende vand i fadet. Stil bollerne til efterhævning i ovnen i ca 1 time og 15 min. Efter 1 time og 15 minutter tages bollerne ud af ovnen, og hæver færdigt ved stuetemperatur. Tænd ovnen på 210 grader alm ovn (lad fadet stå i bunden af ovnen).Bollerne skal hæve i alt ca 1,5 time – 1 time og 45 min (afhængigt af temperaturen). De skal være tydeligt hævede og bløde når du trykker på dem. Mine boller hævede 1,5 time i alt.
- Pensl fastelavnsbollerne med et sammenpisket æg. Bag en plade af gangen på følgende måde: Kom pladen med bollerne ind i midten af ovnen. Hæld en god portion kogende vand i fadet i bunden af ovnen og luk ovnen. Giv bollerne 7 min ved 210 grader og åben ikke lågen de første 7 minutter. Efter 7 minutter tømmes den nederste bradepande for vand og kommer tilbage i ovnen. Bag nu bollerne i yderligere 7 minutter til de er flotte og gyldne. Gentag med den næste plade boller.
- Lad bollerne køle HELT af inden de fyldes.
Mandelcreme
- Kom alle ingredienserne i en stor skål - men start kun med halvdelen af fløden. Pisk det forsigtigt sammen ved lav hastighed så massen bliuver glat og uden klumper. Tilsæt den resterende fløde lidt af gangen til du har en ensartet, sprøjtbar mandelcreme.
- Kom mandelcremen i en sprøjtepose - enten uden tylle eller med rund tylle. Hvis ikke mandelcremen skal bruges med det samme kan den opbevares på køl. Men husk at tage den ud af køleskabet ca 30 min før den skal bruges.
Flødeskum og fyld
- Rist mandlerne ca 10 min ved 200 grader alm ovn tild e er gyldne og dufter ristede. Lad dem køle af og hak dem groft.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas sammen med flormelis. Kom fløde, vanilje og flormelis i en stor røreskål og pisk fløden til let flødeskum. Her er det virkelig vigtigt at ramme den rigtige konsistens - fløden skal lige akkurat have nok konsistens til at den kan sprøjtes, men må endelig ikke blive for stiv, da den så vil grynes når den sprøjtes ud med sprøjtepose. Pisk gerne indtil fløden danner lette toppe som holder formen.
- Kom en stor stjernetylle i en sprøjtepose og kom fløden heri.
Samling og pynt
- Skær den øverste top af bollerne - det skal kun lige være de øverste 4-5 cm. Klip evt toppen til så den bliver lidt mindre.
- Brug en saks til at klippe en lille smule af bollefyldet ud - hvad der svarer til ca 1 tsk.
- Sprøjt mandelcreme i hullet og på underbollen - alt mandelcremen skal bruges til 8 semlor.
- Fordel nu mandlerne på mandelcremen - gerne helt ud til kanten, så mandlerne kan ses når der sprøjtes flødeskum på. Et tip, hvis du har sprøjtes mandelcremen godt fast på bollen er at fordele mandlerne i en flad skål eller tallerken og så dyppe bollen med mandelcremen i mandlerne, så de sidder fast på mandelcremen.
- Sprøjt en høj top af flødeskum ovenpå mandelcremen og top med låget af bollen.
- Drys med flormelis og server straks.
Noter
Tip! Både dej og mandelcremen kan laves dagen før så det er nemt at servere friskbagte semlor dagen efter.
Du kan godt lave dejen samme dag og øge gærmængden til 25g - men vær OBS på at det er en meget blød dej og at den derfor kan være svær at arbejde med, så jeg vil helt sikkert anbefale koldhævning, hvis man har tiden.
