Go Back
æblemazarin

Æblemazarin med kanel og knuste kardemommefrø

En saftig og simpel æblekage med marcipan, kanel og knuste kardemommefrø.
5 fra 1 stemme

Ingredienser
  

  • 150 g marcipan
  • 60 g brun farin
  • 100 g rørsukker
  • 150 g blødt smør, stuetempereret
  • 3 æg, stuetempererede
  • 75 g hvedemel
  • 1 nip flagesalt
  • 350 g æble (vægt efter de er skrællet og skåret i både) svarer til ca 4 æbler
  • 3,5 tsk ægten kanel
  • 4 spsk rørsukker
  • 6 g kardemommefrø (uden skal)
  • 1 stor spsk perlesukker

Sådan gør du
 

  • Pisk marcipan, brun farin, sukker og det bløde smør godt igennem til en cremet og lys blanding.
  • Tilsæt æggene, et ad gangen, og pisk godt imellem hvert æg. Pisk dejen til den er lyd og luftig.
  • Vend forsigtigt hvedemel og flagesalt i dejen.
  • For en kvadratisk bradepande 22*22 cm (eller alternativt en 26 cm springform) med bagepapir. Hæld dejen i formen og jævn overfladen med bagsiden af en ske eller en paletkniv.
  • Skræl æblerne og skær i tynde både (ca 2 mm tykke).
  • Knus kardemommefrøene fint i en morter.
  • Bland kanel, rørsukker og 4 g af de knuste kardemommefrø og vend det godt sammen med æblebådene (uden at knække æblerne). Sørg for at alt sukker og krydderi sidder fast på æblerne, så du ikke pludselig står med en bunke krydderi og sukker i bunden af skålen.
  • Placer æblerne tæt i 4 rækker ovenpå dejen. Tryk dem kun let ned i dejen, da de ellers vil falde til bunds hvis du trykker dem helt ned i dejen.
  • Bland perlesukker med de sidste 2 g knuste kardemommefrø og drys det ovenpå kagen.
  • Bag kagen ved 180 grader traditionel ovn i ca 40 min (måske lidt mindre eller mere alt efter størrelsen på din kageform og ovn). Tjek med en pind om kagen er færdig - der skal sidde fugtige krummer på.
  • Lad kagen køle let og nyd den gerne lun med creme fraiche eller vaniljeis.
  • Opbevar gerne kagen ved stuetemperatur i en lukket bøtte, hvis det hele ikke bliver spist med det samme. Kagen kan sagtens lunes igen et par minutter i en varm ovn inden servering.