Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Hak chokoladen (de 110 g) og skær nougaten i mindre stykker. Tag gryden af varmen og kom nougat og chokolade ned til det smeltede smør - rør rundt til chokolade og nougat er smeltet sammen med smørret. Stil til side. Pisk æg, brun farin og sukker til det er lyst og luftigt.
Vend nougat-chokolade-smørret i æggesnapsen forsigtigt med en dejskraber.
Sigt mel og kakaopulver og vend det i dejen, så der ikke er nogen klumper. Rør også salt i dejen.
Vend til sidst 50 g af den grofthakkede chokolade i dejen, og hæld dejen i en 22*22 cm kvadratisk form foret med bagepapir (eller alternativt en stor rund springform ca 24-26 cm i diameter).
Drys med hakkede hasselnødder og de sidste 40 g hakket chokolade på toppen af kagen.
Bag kagen ved 180 grader traditionel ovn i ca 25 min - kagen må gerne virke lidt ubagt (selvfølgelig ikke helt rå) i midten. Lad kagen køle af ved stuetemperatur og lad den sætte sig helt i køleskabet natten over.