Pisk marcipan, sukker og det bløde smør sammen til en cremet og ensartet blanding uden klumper.
Tilsæt æggene, et ad gangen mens du pisker godt imellem hvert æg. Når alle æggene er tilsat piskes dejen godt igennem til den er lys, cremet og luftig.
Rør vaniljesukker, hvedemel og salt sammen og vend det i dejen med en dejskraber.
Vend citronsaft og citronskal i dejen.
Hak den hvide chokolade og vend 40 g i dejen.
Hæld dejen i en kvadratisk bradepande (22*22 cm var min) med bagepapir. Jævn dejen så overfladen bliver glat.
Fordel frosne hindbær tæt ovenpå hele kagen - tryk dem kun let ned i dejen og ikke helt ned i bunden. Jeg brugte ca 130 g frosne hindbær.
Drys kagen med de sidste 60 g hvid chokolade.
Bag kagen ved 180 grader traditionel ovn i ca 40 min - hold øje med kagen og tjek med en pind undervejs om kagen er færdig. Den må endelig ikke få for meget, men der skal kun lige sidde nogle fugtige kagekrummer på pinden når du stikker den i kagen. Overfladen skal gerne blive gylden og den hvide chokolade karamelliseres i ovnen. OBS. Bruger du friske hindbær. vil bagetiden forkortes en del, så tjek gerne til kagen tidligere end hvis du bruger frosne hindbær. Lad kagen køle helt af i køleskab inden den skæres ud.Kagen er bedst hvis den opbevares på køl, men tages ud af køleskabet 10-15 min inden servering.