Ingredienser
Sådan gør du
Mazarinbund
- Pisk marcipan, sukker og det bløde smør godt sammen til en blød og lys blanding.
- Tilsæt æggene, et ad gangen, mens du pisker og pisk blandingen lys og luftig imellem hvert æg. Når alle ægenne er tilsat piskes dejen helt lys og luftig.
- Blend mandlerne til mandelmel og bland mandelmel, hvedemel og salt.
- Kom melblandingen i dejen og vend det forsigtigt sammen.
- Fordele dejen i en lille bradepande med bagepapir og fordel dejen så du har en jævn overflade.
- Bag kagen ved 180 grader traditionel ovn i ca 25 min. Tjek med en pind at den er gennembagt.
- Køl kagen helt ned.
- Smelt chokolade og smør det ud på den afkølede kage. Stil kagen i køleskabet for at chokoladen lige kan stivne.
Mascarponeskum
- Pisk fløde, mascarpone, flormelis til en let skum - pas på at den ikke bliver for stiv og overpisket, da den så vil skille.
- Fordel mascarponeskummet ovenpå den afkølede kage.
- Skyl og skær jordbær i kvarte og halve alt efter størrelse. Tip: Jeg skyller jordbærrene med stilk, så de ikke bliver vandede, og derefter duppet jeg dem tørre i et viskestykke, så cremen ikke bliver helt våd, når jordbærrene kommer på kagen.
- Top kagen med de friske jordbær og nyd gerne kagen samme dag. Den kan godt stå til dagen efter, men er bedst samme dag den er samlet.Tip: Du kan til gengæld godt bage kagebunden og toppe med chokolade dagen før. Så skal kagen bare samles på selve dagen, hvor den skal nydes.
