Ingredienser
Sådan gør du
Hindbærmarmelade
- Kom hindbær, citronsaft og sukker i en stor gryde og bring det i kog. Lad det småkoge ved medium varme i 7-8 min.
- Bland rød melatin + den halve spsk sukker og rør det i marmeladen under omrøring mens det stadig koger. Kog marmeladen igennem i yderligere 2 min.
- Hæld marmeladen på skoldede glas og lad den køle helt af.
Mandelcreme
- Hak de ristede mandler groft i en minihakker - der må gerne være lidt struktur i mandlerne så det giver noget crunch.
- Ælt marcipanen med flormelis, vaniljekorn fra den halve vaniljestang og lidt af fløden. Tilsæt mere fløde lidt af gangen til du får en sprøjtbar konsistens. Mandelcremen skal være til at sprøjte men ikke decideret flydende. Du kan justere undervejs til en passende konsistens, så hold igen med fløden så den ikke bliver for tynd.
- Tilsæt de ristede og hakkede mandler og rør det godt sammen. Juster igen med fløde og kom det i en sprøjtepose med en rund tylle. Opbevar på køl indtil brug.
- Tag gerne mandelcremen ud af køleskabet 20-30 minutter før den skal bruges, da den ellers godt kan være lidt stiv at sprøjte.
Konditorcreme
- OBS: lav gerne vaniljecremen dagen før eller senest 3 timer før du skal lave konditorcremen.
- Varm mælk (gem ca 1/2 dl) og vaniljekorn og vaniljestangen op i en gryde til lige før kogepunktet.
- Pisk sukker, æggeblommer og maizena i en skål. Tilsæt den sidste 1/2 dl mælk og pisk med.
- Hæld forsigtigt mælken ned til æggeblandingen mens der piskes. Når alt mælken er tilsat hældes det hele tilbage i gryden og det varmes op ved medium varme under konstant omrøring. Bliv ved med at røre indtil cremen tykner.
- Lad cremen koge igennem et par minutter – det er vigtigt at den koger godt igennem mens du pisker, så den ikke får en melet smag.
- Tag cremen af varmen og hæld den i en flad skål. Dæk hurtigt cremen med film helt tæt ned til cremen så der ikke dannes skind eller kondens. Sæt cremen på køl i minimum 3 timer så den er helt kold.
- Pisk den kolde vaniljecreme igennem , så den bliver helt glat – det kan godt tager lidt tid, men have tålmodighed. Det er ikke lækkert med klumper i vaniljecremen så den skal piskes godt.
- Pisk fløden til fast flødeskum og vend det af et par omgange i vaniljecremen.
- Kom konditorcremen i en sprøjtepose med stjernetylle.
Samling
- Skær toppen af croissanterne.
- Sprøjt mandelcreme på bunden og spred det lidt ud med en ske så der kommer en lille fordybning til marmeladen.
- Kom 1 spsk marmelade ovenpå mandelcremen.
- Sprøjt konditorcreme over marmelade og mandelcreme.
- Kom toppen af croissanten på og drys med flormelis.
- Server gerne dine croissant semlor mens de er frisklavede.
Noter
TIP - for en endnu nemmere version kan du udskifte den hjemmelavede marmelade med en købt hindbær- eller solbærmarmelade. Derudover kan konditorcremen udskiftes med flødeskum eller chantilly creme.
