Go Back
honningkage

Honningkage med abrikosmarmelade og appelsinsmørcreme

Verdens bedste honningkage, der er lækker luftig og svampet - lagt sammen med abrikosmarmelade og en luftig vaniljeprikket appelsinsmørcreme med mascarpone.
4 fra 1 stemme
Antal 15 pers

Ingredienser
  

  • 100 g smør
  • 140 g brun farin
  • 210 g honning
  • 235 g hvedemel
  • 1,5 tsk natron
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 2/3 tsk stødt nellike
  • 1 nip salt
  • 175 g yoghurt eller kærnemælk (jeg oftest tykmælk, da det ikke må være en for tyk yoghurt som fx græsk yoghurt)
  • 1 æg

Smørcreme

  • 100 g blødt smør
  • 175 g flormelis
  • 200 g mascarpone
  • korn af 1 vaniljestang
  • skal af 1,5 øko appelsin
  • saft af 0,5 appelsin

Fyld

  • 5-6 spsk abrikosmarmelade (uden klumper)

Chokoladeganache

  • 120 g mørk chokolade
  • 120 g piskefløde
  • 10 g sirup

Sådan gør du
 

  • Kom smør, brun farin og honning i en gryde og varm det op under omrøring til en ensartet blanding. Tag af varmen og lad det køle let af.
  • Bland hvedemel, natron, salt og krydderier i en skål.
  • Hæld den honning-blandingen ned til de tørre ingredienser og pisk det godt sammen med en elpisker. Tilsæt yoghurt/kærnemælk og æg og pisk det til en ensartet kagedej uden klumper
  • For en lille bradepande (min er 35x22 cm) med bagepapir og hæld dejen i bradepanden. Bag kagen ved 180 grader traditionel ovn i ca 35 min til du kan stikke en pind i uden at der hænger rå dej ved. Hold gerne øje de sidste 5 minutter for at være sikker på at kagen lige sætter sig og ikke får for meget.
    Lad kagen køle helt af til stuetemperatur.

Mascarponecreme

  • Pisk smør, flormelis og vanilje sammen til en helt hvid og luftig smørcreme. Det er vigtigt at smørcremen er helt luftig og hvid inden der kommes mascarpone i.
  • Tilsæt mascarpone og appelsinskal og pisk det godt igennem til en tyk og luftig creme - men pas på at du ikke pisker for længe, da mascarponen så kan få cremen til at skille.
  • Vend forsigtigt med en dejskraber appelsinsaft i cremen og rør det til en ensartet creme.

Fyld

  • Skær den afkølede kagebunde over i to lige tykke dele.
  • Smør kagebunden med abrikosmarmelade og fordel derefter mascarponecremen ovenpå. Jævn forsigtigt cremen ud uden at trykke for meget, så abrikosmarmeladen ikke skubbes ud til kanterne.
  • Læg låg på kagen og tryk den let sammen. Jævn evt kanterne med en paletkniv. Stil kagen i køleskabet og lad den trække i minimum 1 time inden der kommes chokolade på.
    Tip: Kagen kan sagtens trække længere end en time eller laves dagen før - kagen bliver kun bedre af at stå og trække med marmelade og creme.

Chokoladeganache

  • Kom hakket chokolade i en skål, og varm fløde og sirup op i en gryde til lige under kogepunktet.
  • Hæld fløden over chokoladen og lad det trække i 1 minuts tid.
  • Herefter rører du fra midten af skålen med en dejskraber med hurtige bevægelser - rør blandingen sammen til du får en tyk og ensartet chokoladeganache.
  • Hæld forsigtigt chokoladeganachen udover den afkølede kage og drys evt med guldstøv. Lad gerne ganachen sætte sig lidt inden servering.

Noter

TIP: Kagen kan både nydes kold og stuetempereret. Jeg foretrækker at opbevare den på køl, og så tage den ud 30-60 minutter inden servering, så den ikke er helt kold.
Kagen kan sagtens nydes i 3-4-5 dage efter - den bliver kun mere svampet af at stå og trække sammen med marmeladen og cremen.
Er du ekstra glad for appelsin kan du sagtens udskifte abrikosmarmelade med fx appelsinmarmelade.