Go Back
brioche burgerboller

Brioche burgerboller

Brioche burgerboller - de lækreste bløde og smørrige burgerboller.
Antal 10 stk

Ingredienser
  

  • 140 g kold sødmælk
  • 25 g gær
  • 60 g sukker
  • 3 store æg (ca 180 g)
  • 425 g manitoba hvedemel (vigtigt med en hvedemel med højt proteinindhold)
  • 10 g salt
  • 200 g smør i tern (stuetempereret)
  • 1 æg til pensling
  • sesam til drys

Sådan gør du
 

  • Rør gær og sukker ud i sødmælken, til gæret er opløst.
  • Tilsæt æg og rør dem sammen med de våde ingredienser.
  • Hæld manitoba mel og salt i skålen og ælt dejen ved medium hastighed i ca 10 min. Dejen skal være elastisk og næsten glat.
  • Tilsæt nu smørret lidt af gangen mens du stadig ælter dejen. Ælt i alt i 8-10 minutter, mens du tilsætter smørret de første 5 minutter. Dejen er færdigæltet når den er glat og slipper skålens sider.
  • Hæld dejen i en bøtte med låg (jeg bruger en kondibøtte, så jeg bedre kan følge med i hævningen), og lad dejen hæve 1-1,5 time til dobbelt størrelse et lunt sted.
  • Hæld dejen ud på bordpladen (den kan virke lidt klistret, men det høje indhold af smør gør faktisk at du kun behøves meget lidt mel). Hak dejen ud i 10 lige store stykker - vej gerne af, så du får ensartede boller.
  • Spænd dejen op til runde boller og tril dem til sidste helt runde. Dyb forsigtigt bunden af bollerne i en lille smule mel og placer bollerne på to bageplader med bagepapir.
  • Tryk bollerne flade til en diameter på ca 8 cm.
  • Dæk bollerne med en opklippet plastikpose drysset med lidt mel eller et fugtigt viskestykker. Lad bollerne efterhæve et lunt sted til dobbelt størrelse i 1-1,5 time.
  • Pisk et æg med lidt sødmælk og salt og pensl bollerne med ægget. Drys med sesam.
  • Varm ovnen op til 220 grader over-under varme. Sørg for at have et fad eller en plade nederst i ovnen som varmer med. Kog desuden noget vand i en elkedel.
  • Når ovnen er varm skrues der ned til 200 grader. Bag en plade af gangen. Kom pladen i ovnen og hæld kogende vand i den nederste varme plade. Luk lågen og bag bollerne med damp i 7 min. Efter 7 minutter hældes det resterende vand fra den nederste plade og den stilles tilbage i ovnen. Bag burgerbollerne yderligere 5-6 minutter til de er gyldne.
  • Gentag processen med den næste plade burgerboller.