Go Back
chokoladekage

Bradepande chokoladekage med glasur

En lækker og virkelig saftig klassisk chokoladekage med glasur og krymmel - kagen her er virkelig nem at røre sammen og smager godt både friskbagt og dagen efter. Hvis den da holder så længe.
3 fra 1 stemme
Antal 8 pers

Ingredienser
  

  • 100 g smør
  • 100 g rørsukker
  • 90 g brun farin
  • 175 g yoghurt (fx tykmælk)
  • 75 g kogende vand
  • 175 g hvedemel
  • 30 g kakaopulver (gerne af god kvalitet fra fx Valrhona)
  • 1 tsk (med top) natron
  • 1 nip salt
  • 75 g hakket mørk chokolade
  • 175 g flormelis
  • vand til passende konsistens
  • krymmel

Sådan gør du
 

  • Snelt smørret og hæld det i en skål - sørg for at smørret ikke er alt for varmt.
  • Rør smørret sammen med rørsukker og brun farin. Tilsæt yoghurt og rør det hele godt sammen. Jeg bruger bare et piskeris og rører det sammen med piskeriset.
  • Bland hvedemel, kakaopulver og natron.
  • Sigt halvdelen af de tørre ingredienser og rør dem i dejen.
  • Hæld nu kogende vand i dejen og rør til en ensartet konsistens.
  • Sigt det resterende af de tørre ingredienser og rør det i dejen til der ikke er klumper.
  • Rør salt og hakket chokolade i dejen med en dejskraber.
  • Krøl et stykke bagepapir og for en 22*22 cm kvadratisk form med bagepapiret - sørg for at det bliver trykket helt ud i hjørnerne.
  • Hæld dejen i formen og bag kagen ved 200 grader traditionel ovn i ca 20 min. Tjek med en pind at kagen er færdig.
  • Lad kagen køle af til stuetemperatur.
  • Bland flormelis med vand til en passende konsistens - pas på at din glasur ikke bliver for tynd. Den skal dog hellere ikke være for fast, da den skal kunne smøres ud i et forholdsvist tyndt lag på kagen.
  • Fordel glasuren på den afkølede kage og drys med krymmel. Lad glasuren sætte sig en smule inden kagen skæres ud i passende stykker.