1,5spskbærstøv (fx hindbær, kirsebær eller solbær - IKKE blåbær, da det er meget parfumeret i smagen)
1/2tskguldstøv
1bæger pasteuriseret æggehvide
spiselige blomster til pynt (jeg brugte spiselige kinesernellike og rød skovsyre)
Udstyr
silikoneforme - jeg har brugt globe silikoneforme med en diameter på 4,5 cm og halvkugle silikoneforme med en diameter på 5 cm. Begge silikoneforme er fra Silikomart.
Sådan gør du
Bland rørsukker og æggehvide sammen og lad det stå og trække en times tid på køkkenbordet.
Ælt æggehviden ind i marcipanen lidt af gangen, så der ikke kommer klumper - jeg gør det bare på køkkenbordet med hænderne, da man så nemmest kan styre at der ikke kommer klumper. Det bliver en klistret masse. Hæld kransekagemassen i en skål og stil til side.
Skær nougaten i små tern - de må ikke være for store, da der skal kunne være kransekagemasse rundt om hele nougatstykket, så kransekagen ikke "lækker" nougat efter den er bagt.
Spray eller smør små globe eller halvkugle silikoneforme med smagsneutral bagespray - de skal kun lige have en lille smule fedt for at sikre at de ikke hænger fast i formene.
Læg en god klump kransekagemasse i bunden af hver silikoneform og tryk den lidt ud langs siderne - hvis det klistrer meget kan du dyppe fingrene i lidt koldt vand.
Placer et stykke nougat ovenpå kransekagemassen i hver form. Læg nu et stykke kransekagemasse mere ovenpå nougat og sørg for at presse kransekagemassen ud i hele formen og glat overfladen - der må gerne lige være et par millimeter til toppen af formen, da kransekagerne vokser under bagning. Brug igen en lidt våd finger til at glatte overfladen hvis det klistrer.
Placer din silikoneform på en bageplade og bag dine kransekager i 18-20 min ved 200 grader traditionel ovn (hos mig skulle de små kransekager have 18 min og de lidt større i halvkugleformene 20 min.).Lad kransekagerne køle helt af i silikoneformene - hvis du prøve at presse dem ud mens de er varme bliver de trykkede og kan nemt gå i stykker.
Pynt
Bland sukker, bærstøv og glimmer. Pensl de afkølede kransekagestykker med en smule æggehvide (et meget tyndt lag) og rul dem i bærsukkeret.
Anret de færdige kransekager på et stort fad med masser af spiselige blomster.
Noter
Tip! Hvis du foretrækker den helt rene smag af kransekage kan du sagtens undlade nougat - da der så går lidt mere kransekagemasse per kransekage bliver der et lidt mindre antal i sidste ende.