Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand i minimum 10 min.
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med lidt sukker. Hæld fløde, sukker og vaniljesukker i en gryde og varm det op til det lige begynder at boble. Tag gryden af varmen og kom revet citronskal i fløden. Lad fløden stå og trække i ca 10 min.
Rør husblas i den stadig varme fløde og si blandingen, så vaniljestang og citronskal sies fra. Lad blandingen hvile i yderligere 20 min, så den ikke er brandvarm når den kommes i formene.
Hæld flødeblandingen i 6 charlotte (eller halvkugle) silikoneforme - sørg for at røre i blandingen undervejs, så der kommer vaniljekorn i alle portioner. Sørg gerne for at formen står i fryseren når du hælder fløden i eller hav formen stående på et bræt, så de er nemme at flytte uden at fløden flyder ud over det hele.
Lad dine panna cotta'er stå i fryseren til de er helt frosne i minimum 8 timer.