Blomme i Madeira er nok det jeg lidt vil kalde for gammelmands-slik – men ikke desto mindre er jeg helt tosset med den lækre marcipantærte fyldt med madeira og blommemarmelade. Jeg har desuden også en far der er helt vild med Anton Bergs Blomme i Madeira – så derfor tænkte jeg at jeg ville overraske ham med en hjemmelavet udgave her til jul. Og heldigvis faldt de i god jord – faktisk så meget at han allerede bestilte en portion mere da han havde smagt dem.