Kom smør, brun farin og sirup i en gryde og varm det op under omrøring til en ensartet blanding. Tag af varmen og lad det køle let af.
Bland hvedemel, natron, salt og krydderier i en skål.
Hæld den våde blanding ned til de tørre ingredienser og piske det godt sammen. Tilsæt yoghurt/kærnemælk og pisk det til en ensartet kagedej uden klumper.
Smør brødformen med smør og drys den med sukker. Kom kagedejen i formen og bag kagen ved 180 grader traditionel ovn i ca 45 min. Husk at tjekke med en pind at den er gennembagt. Den må endelig ikke få for meget, så hold tjek med en pind af flere omgange, så kagen tages ud, når den lige har sat sig.
Tag forsigtigt kagen ud af formen og lad den køle helt af til stuetemperatur.