Skyl og rens jordbærrene - lad endelig stilken sidde på nogle af dem til pynt på lagkagen.
Skær ca 300 g af jordbærrene i tynde skiver til at komme ind i lagkagen. Del de resterende 400 g jordbær i halve og kvarter til pynt på toppen.
Byg nu lagkagen op på følgende måde:
Kom en pandekage på et stort lagkagefad. Dryp med en smule citronsaft og smør bunden med et tyndt lag jordbærmarmelade.
Fordel et tyndt lag mascarponeskum ovenpå marmeladen og drys med hakket chokolade.
Kom nu en pandekage ovenpå, og dryp igen med lidt citronsaft.
Gentag med marmelade og mascarponeskum. Denne gang drysser du ikke med chokolade men fordeler tynde skiver af jordbær ovenpå mascarponeskummet.
Gentag processen så der er hakket chokolade på hvert andet lag og jordbærskiver på hvert andet lag. Gentag til du har brugt 10 pandekager.
Ovenpå den sidste pandekage fordeler du et generøst lag mascarponeskum og topper med en MASSE friske jordbær, lidt hakket chokolade og evt rød skovsyre til pynt.
Nyd helst pandekagelagkagen samme dag den er lavet. Den kan godt trække et par timer på køl inden servering, men jeg synes det er allerbedst på dagen.