klejner
Udskriv

Klejner

Klassiske klejner med kærnemælk inspireret af min farmors opskrift - de her klejner er luftige og let sprøde med en skøn smag af citronskal. Ligesom jeg synes en klejne er allerbedst.
Antal: 30 stk

Ingredienser

  • 1 æg
  • 95 g sukker
  • 80 g blødt smør
  • 70 g kærnemælk
  • 1/2 tsk hjortetaksalt
  • skal af 1 øko citron
  • 2/3 tsk stødt kardemomme
  • 265 g hvedemel
  • 1 liter smagsneutral olie (fx solsikkeolie) eller du kan bruge palmin, som bruges helt traditionelt.

Sådan gør du

  • Bland hvedemel, kardemomme og citronskal i en stor skål.
  • Pisk æg og sukker hurtigt sammen, og rør kærnemælk og hjortetaksalt sammen i en skål for sig.
  • Bland det bløde smør i melblandingen til en smuldret masse. Tilføj både æggeblandingen og kærnemælk og ælt det hele godt sammen med hænderne. Dejen skal være blød og sammenhængende, men skal ikke æltes lige så længe som fx en brøddej.
  • Pak dejen ind i en pose eller husholdningsfilm, og kom den i køleskabet i ca 1 time.
  • Drys en bordplade meget let med hvedemel. Rul dejen ud, så den er 0,5 cm høj. Skær lange baner á 4 cm bredde. Skær nu diagonalt på tværs af banerne, så du får rudeformede dejstykker. Jeg plejer at lave baner med ca 5 cm mellemrum. Du kan skære enten med en kniv eller en klejnespore hvis du ejer sådan en.
  • Skær et hul i midten af hver klejne, og lav en sløjfe ved at bukke dejen ind igennem hullet, så du får den klassiske klejneform. Placer klejnerne på en plade med bagepapir med mellemrum, så de ikke klistrer sammen.
  • Når du har formet dine klejner vil der være rester af klejnedejen fra kanterne - du kan sagtens samle klejnedejen hurtigt igen og rulle ud, og så lave klejner af den sidste dej. Der er jo ingen grund til at den går til spilde.
  • Varm olien op i en stor gryde til 180 grader - tjek evt med enten af en træpind om den begynder at syde når du stikker den i olien - hvis den syder er olien klar. Det er vigtigt at olien er varm nok, så du får en god karamellisering på klejnerne.
  • Kog 3-4 klejner af gangen i den varme olie - vend dem undervejs. Tag dem op når de er gyldne og har fået en fin brun farve. Jeg kan godt lige at de har lidt kulør, men foretrækker du dem lysere, så tag dem bare op en smule før.
  • Placer de friskkogte klejner på fedtsugende papir (eller køkkenrulle) og lad dem køle af inden de nydes. Klejnerne er allerbedst når de er frisklavede, men kan godt opbevares i en kagedåse 1-2 dage og lunes kort i en varm ovn inden servering.