
Fødselsdagsmuffins med krymmel og cream cheese frosting





Endnu en mazarinkage har ramt bloggen – denne gang i form af søde mazarinmuffins med pekannødder og kaffeganachen. De lækre muffins har desuden en dejlig karamelliseret smag pga den brune farin som bruges til dejen – karamel, kaffe og nødder er altid en god kombination, hvis i spørger mig.

Saftige og søde mazarinmuffins med syrlige rabarber, pistacie og en vaniljeprikket frosting – en lækker og nem lille sommerkage med sæsonens dejlige rabarber. Jeg har givet den god gas med rabarberne i år, både i diverse kager men også som rabarberkompot til morgenmaden. Jeg elsker de syrlige stængler, der virkelig er indbegrebet og smagen af dansk forår, hvis du spørger mig.

Det her er uden tvivl de allerbedste gulerodsmuffins jeg indtil nu har bagt og smagt – både inden for gulerodsmuffins og kage-kategorien. Disse gulerodsmuffins med cream cheese frosting er lækre svampede og fyldt med en dejlig krydret og sød smag. At de så lige bliver toppet med en luftig og syrlig cream cheese frosting gør dem absolut ikke dårligere.

Bananmuffins med peanuts og peanutbutterganache – altid en sikker vinder. Herhjemme bliver der ofte bagt banankage, da jeg af en eller anden grund altid ender med for mange brune bananer i køkkenet. Og så er der jo en god undskyldning for at bage lidt kage.

Søde og saftige mandelkager med citron og amarena kirsebær – en helt klassisk kage med en skøn frisk smag af citron og de aromatiske amarena kirsebær.

Bananmuffins med mælkechokoladeganache og ekstra store chokoladestykker – en vaskeægte klassiker klædt ud som en festlig minikage med chokoladekugler og guldstøv. Det er så nemt at gøre en helt almindelige bananmuffins lidt festligere ved at bage dem i en sjov silikoneform og derefter give den gas med chokolade og guldstøv. Meget mere skal der altså ikke til.

Brownie cupcakes med solbær og mælkechokolade – søde, chokoladetunge og intense. Lige som en god brownie, bare i portionsforme. Lige til at hapse en – eller to stykker af. For de smager bare af mere.
Disse muffins smager skønt og intenst af god chokolade, og de syrlige solbær giver et perfekt modspil til den tunge chokoladesmag. Nyd gerne kagerne friskbagte med en god vaniljeis til – de smager allerbedst når de stadig er lidt lune og virkelig chokoladesnaskede.
Hvis du trænger til lidt afveksling fra den klassisk brownie så prøv at lave dem som her i muffinsforme – det gør dem også perfekte til at medbringe som kollegakage eller til en picnic.
Trænger du til at forsøde sådan en grå og regnfuld søndag, så er disse muffins altså virkelig lette at gå til – på under en time er der friskbagt kage. Haps!
Dejlig søndag til jer alle og søde chokoladekram fra Pilen <3

Tip! Normalt foretrækker jeg en brownie efter en nat i køleskabet, men lige akkurat når de kommer i cupcake form synes jeg de er bedst friskbagte, da de bliver lidt hårde af at stå på køl. Derfor opbevares de også bedst ved stuetemperatur hvis de skal nydes dagen efter eller et par dage efter det – de holder sig nemlig lækre svampede og saftige.
INGREDIENSER (10 stk)
180 g god mørk chokolade (60-70 %)
150 g smør
225 g rørsukker
3 æg
50 g hvedemel
1 spsk kakaopulver (kan undlades, men giver en mere intens chokoladesmag)
1/4 tsk flagesalt + lidt ekstra til toppen
75 g frosne solbær + 1/2 tsk hvedemel
100 g mælkechokolade
FREMGANGSMÅDE
Hak den mørke chokolade groft. Smelt derefter smørret ved lav varme i en gryde.
Når smørret er smeltet tages gryden af blusset, og den mørke chokolade kommes i indtil det er smeltet ud i smørret.
Pisk æg og sukker hurtigt sammen. Tilsæt herefter chokoladesmørret lidt efter lidt, mens du vender det godt sammen med en dejskraber.
Sigt kakaopulver og hvedemel i, og vend det hele godt rundt, så dejen bliver ensartet.
Hak mælkechokoladen groft og tag 40 g fra. Hæld de resterende 60 g i dejen og rør det sammen.
Vej frosne solbær af og vend dem med hvedemel.
Fordel en lille klat dej i bunden af 10 muffinsforme (gerne i en fast form, da dejen er tung og alm papirforme ikke selv vil kunne holde på dejen), og fordel 3 solbær ovenpå dejen af hver muffin. Fordel resten af dejen i de 10 forme, og fordel de reterende solbær på toppen. Tryk solbærrene let ned i dejen, og drys med den resterende mælkechokolade.
Bag dine muffins ved 180 grader traditionel ovn i ca 30 min. Nyd kagerne lune – gerne med en kugle vaniljeis til.


Vi kan vist godt blive enige om at mandage bare ikke er verdens sjoveste dag. Der er lang tid til weekend og det er bare liiidt svært at komme op om morgenen. Jeg er dog sikker på at en omgang friskbagte bananmuffins fyldt med gode store chokoladestykker kan gøre enhver mandag lidt hyggeligere. Bananmuffins er altid en sikker vinder, og jeg vil vove at påstå at disse muffins er nogle af de bedste! Der er ikke tale om en kedelig tør kage der aldrig har set skyggen af banan – nej, disse muffins er svampede, bløde, fyldt med masser af chokolade og så smager de bare af mere.