Posts Tagged ‘kanelsnegle’

Kanelsnegle af wienerdej


kanelsnegle af wienerdej
Lækre sprøde kanelsnegle af wienerdej – forkælet med en skøn remonce med marcipan. De allerbedste kanelsnegle jeg nogensinde har bagt og smagt. Sådan en kanelsnegl bliver nemlig kun ekstra god af at blive forkælet med en smørfyldt wienerdej og remonce med marcipan. Det bedste af det hele – de kan både bages samme dag, de kan koldhæves til dagen efter, og de kan fryses.

(mere…)

Kardemommesnegle på wienerdej


kardemommesnegle

Er du både vild med wienerdejssnegle og kardemommesnurrer, så er jeg ret sikker på at de her kardemommesnegle vil være et kæmpe hit!

Disse kardemommesnegle byder nemlig på det bedste af begge – en lækker sprød og luftig wienerdej med masser af smør rullet sammen med en virkelig lækker remonce med knuste kardemommefrø.

Er du både vild med wienerdejssnegle og kardemommesnurrer, så er jeg ret sikker på at de her kardemommesnegle vil være et kæmpe hit! Disse kardemommesnegle byder nemlig på det bedste af begge – en lækker sprød og luftig wienerdej med masser af smør rullet sammen med en virkelig lækker remonce med knuste kardemommefrø.

(mere…)

Kanelsnegle med vaniljecreme


kanelsnegle
Lækre og snaskede kanelsnegle med vaniljecreme – lidt af en luksus version af den klassiske kanelsnegl. Og absolut min favorit, for vaniljecreme er seriøst noget af det bedste jeg ved.
(mere…)

Kanelsnegle muffins med et twist af appelsin


verdens bedste kanelsnegle
Bløde og luftige kanelsnegle bagt i muffinforme – og med et twist af appelsin og masser af snasket remonce. De er virkelig lækre, og både Jonas og min søster mente at det var de bedste kanelsnegle jeg havde bagt. Så det bliver vidst ikke sidste gang de skal bages. Appelsinskallen i dejen gør at de smager helt af jul, men det kan sagtens udelades hvis man er mere til den traditionelle udgave.

(mere…)

Kanelgifler


kanelgifler

Hvis der er noget der altid hitter så er det en eller anden form for kanelsnegl – og de her kanelgifler er altså ingen undtagelse. Kanelgiflerne indbyder til ren og skær indendørs hygge med varm kakao, stearinlys og selvfølgelig kage. Disse kanelgifler byder på en lækker blød og smørfyldt dej rullet sammen med en lækker kanelremonce med lidt marcipan.

(mere…)

Kanelsnurrer med knuste kardemommefrø


kanelsnurrer

Det er søndag og dagen i dag skal stå på intet mindre end afslapning, gåtur og måske en kanelsnurre eller to. Og så gerne en god kop varm te og en bog i sofaen. Lige som en søndag er allerbedst – uden alt for mange planer og bare ren afslapning og kvalitetstid med min yndlingsperson.

(mere…)

Kanelsnegle


kanelsnegle

Hej fra Sardinien! Her nyder vi den konstante sol, de lækre is og den smukke natur – wow hvor har vi allerede på bare to dage set noget af det smukkeste natur nogensinde. Det kan varmt anbefales.

Men til noget helt andet – nemlig opskriften på kanelsnegle. En klassiker som altid er et hit hos både store og små. Og en klassisk opskrift der faktisk manglede her på bloggen. Dog har jeg opskrifterne på både en lækker kanelsneglekage med vaniljecreme og en kæmpe kanelsnegl med ekstra kardemomme – begge to et hit. Meeeeen den helt klassiske kanelsnegl med remonce og glasur er heller ikke at kimse af.

Kanelsnegle her bagte jeg da jeg var på besøg hos mine forældre, og jeg tør vidst godt sige at de var et hit. De forsvandt i hvert fald overraskende hurtigt, hvilket jo plejer at være et godt tegn.

Jeg har ikke så meget andet at sige, end hvis du stadig leder efter den bedste opskrift på kanelsnegle – så har vi altså et ret så godt bud her. Det høje indhold af smør i dejen gør sneglene saftige og lækre, og så er der ikke sparet på remoncen. Haps!

Rigtig dejlig søndag til jer alle, og søde solskinskram fra Sardinien <3

verdens bedste kanelsnegle


INGREDIENSER (12 stk)

25 g gær
1,25 dl sødmælk
1 æg
1 spsk sukker
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk salt
350 g hvedemel
125 g blødt smør

150 g brun farin
150 g blødt smør
3 tsk kanel

1 sammenpisket æg til pensling

bages ved 200 grader i ca 12 min.

FREMGANGSMÅDE

Lun sødmælken til den er lillefingervarm og hæld det i en skål. tilsæt sukker og gær og rør rundt indtil gæret opløses. Tilsæt ægget og rør rundt. Hæld halvdelen af hvedemelet i skålen sammen med kardemomme og salt og rør dejen sammen til en klistret masse. Tilsæt det resterende mel sammen med det bløde smør og ælt dejen godt igennem – gerne på en røremaskine, da den er lidt klistret.

Lad dejen hæve tildækket i ca 45 min.

Rør brun farin, smør og kanel sammen til en ensartet blanding.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel. Fordel remoncen på dejen og smør den ud i et tyndt lag. Rul dejen stramt på det korte led, så du får mange spiraler i kanelsneglene. Skær enderne af og skær nu med en skarp kniv 12 snegle der er ca 2,5 cm høje.

Fordel sneglene på to bageplader og sørg for at enden lige er foldet under sneglene, så de holder formen under bagning. Lad sneglene efterhæve ca 30 min.

Pensl sneglene med sammenpisket æg og bag en plade af gangen ved 200 grader traditionel ovn i ca 12 min.

Lad sneglene køle en smule af inden de pyntes med en tyk glasur og nydes mens de stadig er friskbagte.

kanelsnegle


 

Kanelsnurrer med æble og chokolade


kanelsnurrerEr der noget bedre end hjemmebag på en lidt kedelig og træt søndag? Ikke hvis du spørger mig – og det er lige akkurat hvad der skulle til i dag. En søndag på sofaen med hygge, lidt arbejde og en omgang friskbagte kanelsnurrer er faktisk ikke så dårlig.

Jeg har piftet de klassiske kanelsnurrer op med lidt revet æble, store stykker mørk chokolade og ristede hasselnødder. Hvilket bestemt ikke gør dem dårligere – æbler giver en dejlig friskhed og saft til snurrerne og chokolade kan bare aldrig ødelægge noget bagværk.

Jeg har frosset halvdelen af disse lækre nybagte kanelsnurrer ned, så der er til en eftermiddag hvor den søde tand melder sig. Absolut ikke en dårlig ting at have liggende i fryseren – men måske lidt farligt når man er ret så glad for søde sager.

Hvis i undrer jer over de lidt manglende indlæg den sidste uges tid, så er det altså bare fordi at jeg har haft travlt med nyt job – hvilket er super fedt, men også lidt hårdt. Jeg har i hvert fald været ualmindelig træt om aftenen den sidste uges tid hvilket ikke har givet meget overskud til bagning.

Til gengæld er det SÅ fedt nu at være igang med det fedeste fuldtidsjob og jeg kunne ikke være mere glad. Antallet af indlæg bliver nok lidt sjældnere, men jeg er her altså stadig og jeg har stadig masser af lækkerier i baghånden. Så jeg håber at i fortsat vil følge med – for det er trods alt hyggeligere at blogge når der sidder folk derude bag skærmen og følger med og laver opskrifterne <3

Rigtig god søndag aften til jer alle og masser af søde kram, Pilen <3

snurrer med chokolade kanelsnurrer

Tip! Hvis i er lidt i tvivl om hvordan man “snurrer” kanelsnurrerne, så er der her en god step by step med billeder.


INGREDIENSER (14 stk)

Gærdej

30 g gær
3 dl sødmælk
1 spsk sukker
1 æg
550 g hvedemel
1/2 tsk salt
1 tsk kardemomme
100 g blødt smør

Fyld

125 g blødt smør
125 g brun farin
2 tsk kanel
2 æbler
75 g ristede hasselnødder
75 g mørk chokolade

FREMGANGSMÅDE

Varm sødmælken i en gryde til den er lillefingervarm. Rør gær og sukker ud i mælken til gæret er opløst og tilsæt ægget. Hæld halvdelen af hvedemelet i skålen og rør det sammen til en klistret blanding. Tilsæt resten af hvedemelet, kardemomme, salt og smør og ælt dejen godt sammen – den skal være lidt klistret. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i ca 1 time.

Hæld dejen ud på en meldrysset bordplade og slå den sammen. Rul dejen ud til at stort rektangel på ca 30*60 cm.

Rør blødt smør, farin og kanel sammen til en ensartet blanding og smør det ud i et tyndt lag på dejen.

Riv æblerne (du skal bruge ca 225 g) og pres væden fra æblerne. Fordel de revne æbler ovenpå remoncen.

Hak chokolade og hasselnødder groft og drys det ud over dejen – gem lidt hasselnødder til at drysse på toppen.

Fold dejen ind over sig selv på det lange led så du nu har 3 lag. Rul forsigtigt dejen ud så den er ca 30*30 cm, og skær lange strimler af dejen med en kniv eller et pizzahjul – de skal være ca 2,5 cm brede.

Sno en dejstrimmel om sig selv mens den ligger på bordpladen. Løft den snoede strimmel op og sno den rundt om din pegefinger og langemand 2 gange og bind til sidst en knude ved at stikke enden ned i midten. Fortsæt med alle strimlerne og placer snurrerne på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Efterhæv snurrerne i 45 min.

Pensl dine kanelsnurrer med et sammenpisket æg eller lidt sødmælk og drys med de resterende hasselnødder.

Bag snurrerne ved 200 grader traditionel ovn i ca 15 min. – hold øje med dem så de bliver gyldne.

Nyd snurrerne nybagte eller frys dem ned mens de stadig er let lune. Så kan de nemt varmes i ovnen igen når de er tøet op.

æblesnurrer


 

Kæmpe kanelsnegl med kardemomme


kæmpe kanelsnegl

Onsdagssneglen er tilbage – denne gang i en forvokset udgave med ekstra remonce, kanel og kardemomme. Om det er en kæmpe kanelsnegl eller en kanelsneglekage ved jeg ikke – den kan vist gå under begge kategorier. Uanset, så er det en af de allerbedste kanelsnegle jeg nogensinde har bagt – og smagt. Den er SÅ lækker, svampet og fyldt med rigelig remonce med kanel og knuste kardemommefrø.

(mere…)

Kanelsneglekage med vaniljecreme


kanelsneglekage

Et forsøg på et lave kanelgifler resulterede i en bageplade smurt ind i remonce og kagecreme, samt gifler der var så flade som en pandekage. Jovist de smagte godt, men kønne så de altså ikke ud! Det resulterede dog i at jeg brugte den sidste halvdel af dejen til at lave denne kanelsneglekage, som både smagte fantastisk og så lækker ud.

(mere…)