
Æbletærte med kanel, marcipan og nødder



Bløde og luftige kanelsnegle bagt i muffinforme – og med et twist af appelsin og masser af snasket remonce. De er virkelig lækre, og både Jonas og min søster mente at det var de bedste kanelsnegle jeg havde bagt. Så det bliver vidst ikke sidste gang de skal bages. Appelsinskallen i dejen gør at de smager helt af jul, men det kan sagtens udelades hvis man er mere til den traditionelle udgave.

Lækre og fyldte juleboller med en skøn smag af appelsin, kanel, marcipan og nougat – alt sammen noget der bare smager af JUL. Selve bollen minder jo mest af alt om en fastelavnsbolle, der bare er fyldt med julekrydderier. Men helt ærligt, så er det jo virkelig ærgeligt at fastelavnsboller kun skal nydes den ene gang om året, for det smager jo vanvittig godt med sådan en lækker fyldt bolle. Så hermed får i min juleversion af fastelavnsbollen.

Hvis der er noget der altid hitter så er det en eller anden form for kanelsnegl – og de her kanelgifler er altså ingen undtagelse. Kanelgiflerne indbyder til ren og skær indendørs hygge med varm kakao, stearinlys og selvfølgelig kage. Disse kanelgifler byder på en lækker blød og smørfyldt dej rullet sammen med en lækker kanelremonce med lidt marcipan.
Lun æbletærte emmer af efterår og indendørs hygge – og denne æbletærte med brunet smør og kanel er den bedste jeg indtil nu har bagt. Æbletærten byder på en smørsprød mørdej, saftigt mazarinfyld med brunet smør og friske æbler vendt med kanelsukker.

Det er søndag og dagen i dag skal stå på intet mindre end afslapning, gåtur og måske en kanelsnurre eller to. Og så gerne en god kop varm te og en bog i sofaen. Lige som en søndag er allerbedst – uden alt for mange planer og bare ren afslapning og kvalitetstid med min yndlingsperson.

Hej fra Sardinien! Her nyder vi den konstante sol, de lækre is og den smukke natur – wow hvor har vi allerede på bare to dage set noget af det smukkeste natur nogensinde. Det kan varmt anbefales.
Men til noget helt andet – nemlig opskriften på kanelsnegle. En klassiker som altid er et hit hos både store og små. Og en klassisk opskrift der faktisk manglede her på bloggen. Dog har jeg opskrifterne på både en lækker kanelsneglekage med vaniljecreme og en kæmpe kanelsnegl med ekstra kardemomme – begge to et hit. Meeeeen den helt klassiske kanelsnegl med remonce og glasur er heller ikke at kimse af.
Kanelsnegle her bagte jeg da jeg var på besøg hos mine forældre, og jeg tør vidst godt sige at de var et hit. De forsvandt i hvert fald overraskende hurtigt, hvilket jo plejer at være et godt tegn.
Jeg har ikke så meget andet at sige, end hvis du stadig leder efter den bedste opskrift på kanelsnegle – så har vi altså et ret så godt bud her. Det høje indhold af smør i dejen gør sneglene saftige og lækre, og så er der ikke sparet på remoncen. Haps!
Rigtig dejlig søndag til jer alle, og søde solskinskram fra Sardinien <3

INGREDIENSER (12 stk)
25 g gær
1,25 dl sødmælk
1 æg
1 spsk sukker
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk salt
350 g hvedemel
125 g blødt smør
150 g brun farin
150 g blødt smør
3 tsk kanel
1 sammenpisket æg til pensling
bages ved 200 grader i ca 12 min.
FREMGANGSMÅDE
Lun sødmælken til den er lillefingervarm og hæld det i en skål. tilsæt sukker og gær og rør rundt indtil gæret opløses. Tilsæt ægget og rør rundt. Hæld halvdelen af hvedemelet i skålen sammen med kardemomme og salt og rør dejen sammen til en klistret masse. Tilsæt det resterende mel sammen med det bløde smør og ælt dejen godt igennem – gerne på en røremaskine, da den er lidt klistret.
Lad dejen hæve tildækket i ca 45 min.
Rør brun farin, smør og kanel sammen til en ensartet blanding.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel. Fordel remoncen på dejen og smør den ud i et tyndt lag. Rul dejen stramt på det korte led, så du får mange spiraler i kanelsneglene. Skær enderne af og skær nu med en skarp kniv 12 snegle der er ca 2,5 cm høje.
Fordel sneglene på to bageplader og sørg for at enden lige er foldet under sneglene, så de holder formen under bagning. Lad sneglene efterhæve ca 30 min.
Pensl sneglene med sammenpisket æg og bag en plade af gangen ved 200 grader traditionel ovn i ca 12 min.
Lad sneglene køle en smule af inden de pyntes med en tyk glasur og nydes mens de stadig er friskbagte.


En god æblekage går man vist aldrig helt gal med – og jeg har spist min del af æblekager gennem årene. Derfor tør jeg også godt sige at det her må være en af de allerbedste æblekager jeg både har bagt og smagt. På trods af at den ikke er helt klassisk.
Er der noget bedre end hjemmebag på en lidt kedelig og træt søndag? Ikke hvis du spørger mig – og det er lige akkurat hvad der skulle til i dag. En søndag på sofaen med hygge, lidt arbejde og en omgang friskbagte kanelsnurrer er faktisk ikke så dårlig.
Jeg har piftet de klassiske kanelsnurrer op med lidt revet æble, store stykker mørk chokolade og ristede hasselnødder. Hvilket bestemt ikke gør dem dårligere – æbler giver en dejlig friskhed og saft til snurrerne og chokolade kan bare aldrig ødelægge noget bagværk.
Jeg har frosset halvdelen af disse lækre nybagte kanelsnurrer ned, så der er til en eftermiddag hvor den søde tand melder sig. Absolut ikke en dårlig ting at have liggende i fryseren – men måske lidt farligt når man er ret så glad for søde sager.
Hvis i undrer jer over de lidt manglende indlæg den sidste uges tid, så er det altså bare fordi at jeg har haft travlt med nyt job – hvilket er super fedt, men også lidt hårdt. Jeg har i hvert fald været ualmindelig træt om aftenen den sidste uges tid hvilket ikke har givet meget overskud til bagning.
Til gengæld er det SÅ fedt nu at være igang med det fedeste fuldtidsjob og jeg kunne ikke være mere glad. Antallet af indlæg bliver nok lidt sjældnere, men jeg er her altså stadig og jeg har stadig masser af lækkerier i baghånden. Så jeg håber at i fortsat vil følge med – for det er trods alt hyggeligere at blogge når der sidder folk derude bag skærmen og følger med og laver opskrifterne <3
Rigtig god søndag aften til jer alle og masser af søde kram, Pilen <3

Tip! Hvis i er lidt i tvivl om hvordan man “snurrer” kanelsnurrerne, så er der her en god step by step med billeder.
INGREDIENSER (14 stk)
Gærdej
30 g gær
3 dl sødmælk
1 spsk sukker
1 æg
550 g hvedemel
1/2 tsk salt
1 tsk kardemomme
100 g blødt smør
Fyld
125 g blødt smør
125 g brun farin
2 tsk kanel
2 æbler
75 g ristede hasselnødder
75 g mørk chokolade
FREMGANGSMÅDE
Varm sødmælken i en gryde til den er lillefingervarm. Rør gær og sukker ud i mælken til gæret er opløst og tilsæt ægget. Hæld halvdelen af hvedemelet i skålen og rør det sammen til en klistret blanding. Tilsæt resten af hvedemelet, kardemomme, salt og smør og ælt dejen godt sammen – den skal være lidt klistret. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i ca 1 time.
Hæld dejen ud på en meldrysset bordplade og slå den sammen. Rul dejen ud til at stort rektangel på ca 30*60 cm.
Rør blødt smør, farin og kanel sammen til en ensartet blanding og smør det ud i et tyndt lag på dejen.
Riv æblerne (du skal bruge ca 225 g) og pres væden fra æblerne. Fordel de revne æbler ovenpå remoncen.
Hak chokolade og hasselnødder groft og drys det ud over dejen – gem lidt hasselnødder til at drysse på toppen.
Fold dejen ind over sig selv på det lange led så du nu har 3 lag. Rul forsigtigt dejen ud så den er ca 30*30 cm, og skær lange strimler af dejen med en kniv eller et pizzahjul – de skal være ca 2,5 cm brede.
Sno en dejstrimmel om sig selv mens den ligger på bordpladen. Løft den snoede strimmel op og sno den rundt om din pegefinger og langemand 2 gange og bind til sidst en knude ved at stikke enden ned i midten. Fortsæt med alle strimlerne og placer snurrerne på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Efterhæv snurrerne i 45 min.
Pensl dine kanelsnurrer med et sammenpisket æg eller lidt sødmælk og drys med de resterende hasselnødder.
Bag snurrerne ved 200 grader traditionel ovn i ca 15 min. – hold øje med dem så de bliver gyldne.
Nyd snurrerne nybagte eller frys dem ned mens de stadig er let lune. Så kan de nemt varmes i ovnen igen når de er tøet op.


Her i december er det lækkert at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden – gerne med lidt musik i baggrunden og et kalenderlys der lige så stille nærmer sig den 24. december. Og så er det skønt med en dejlig julet morgenmad som disse sprøde vafler med masser af julekrydderier, nutella og granatæblekerner. De både smager fantastisk og ser smukke ud med de røde kerner.

Onsdagssneglen er tilbage – denne gang i en forvokset udgave med ekstra remonce, kanel og kardemomme. Om det er en kæmpe kanelsnegl eller en kanelsneglekage ved jeg ikke – den kan vist gå under begge kategorier. Uanset, så er det en af de allerbedste kanelsnegle jeg nogensinde har bagt – og smagt. Den er SÅ lækker, svampet og fyldt med rigelig remonce med kanel og knuste kardemommefrø.

Denne mazarinkage smager bare af jul – og så er den lækker saftig, sød og intens med den mørke chokolade og de søde kirsebær. En ægte julekage der sagtens kan fungere som dessert til en af julens mange julefrokoster. Jeg er ret så sikker på at den vil vække begejstring – især hvis du vælger at servere den portionsanrettet som her.

Det er 1. december, og det betyder juleslik og julekager i lange baner. I denne anledning får i opskriften på disse skønne, sprøde og chewy julecookies med masser af julekrydderier, 2 slags chokolade og frysetørrede bær. Jeg er fan!

Denne her kage – det er virkelig en af de gode! Chokolademazarinen er en fusion mellem en mazarinkage og en brownie. To af mine yndlingskager i én – så bliver det altså ikke bedre. Jeg har piftet chokolademazarinen op med lidt kanel, tilsat lækre saftige brombær og toppet den med en sød og frisk brombærganache med mælkechokolade. Virkelig lækker kombination!

Et forsøg på et lave kanelgifler resulterede i en bageplade smurt ind i remonce og kagecreme, samt gifler der var så flade som en pandekage. Jovist de smagte godt, men kønne så de altså ikke ud! Det resulterede dog i at jeg brugte den sidste halvdel af dejen til at lave denne kanelsneglekage, som både smagte fantastisk og så lækker ud.