
Kanelkage med kaffeglasur



Bløde og luftige kanelsnegle bagt i muffinforme – og med et twist af appelsin og masser af snasket remonce. De er virkelig lækre, og både Jonas og min søster mente at det var de bedste kanelsnegle jeg havde bagt. Så det bliver vidst ikke sidste gang de skal bages. Appelsinskallen i dejen gør at de smager helt af jul, men det kan sagtens udelades hvis man er mere til den traditionelle udgave.

Studenterbrød er virkelig en oldschool klassiker, der kan smage helt og aldeles fantastisk – især hvis studenterbrødet som her er lavet med en god brownie og smagt til med marcipan, hindbærmarmelade og ægte rom. På en bund af sprød mørdej og toppet med lyserød glasur bliver det ikke bedre.

Søde og saftige mandelkager med citron og amarena kirsebær – en helt klassisk kage med en skøn frisk smag af citron og de aromatiske amarena kirsebær.

Hej fra Sardinien! Her nyder vi den konstante sol, de lækre is og den smukke natur – wow hvor har vi allerede på bare to dage set noget af det smukkeste natur nogensinde. Det kan varmt anbefales.
Men til noget helt andet – nemlig opskriften på kanelsnegle. En klassiker som altid er et hit hos både store og små. Og en klassisk opskrift der faktisk manglede her på bloggen. Dog har jeg opskrifterne på både en lækker kanelsneglekage med vaniljecreme og en kæmpe kanelsnegl med ekstra kardemomme – begge to et hit. Meeeeen den helt klassiske kanelsnegl med remonce og glasur er heller ikke at kimse af.
Kanelsnegle her bagte jeg da jeg var på besøg hos mine forældre, og jeg tør vidst godt sige at de var et hit. De forsvandt i hvert fald overraskende hurtigt, hvilket jo plejer at være et godt tegn.
Jeg har ikke så meget andet at sige, end hvis du stadig leder efter den bedste opskrift på kanelsnegle – så har vi altså et ret så godt bud her. Det høje indhold af smør i dejen gør sneglene saftige og lækre, og så er der ikke sparet på remoncen. Haps!
Rigtig dejlig søndag til jer alle, og søde solskinskram fra Sardinien <3

INGREDIENSER (12 stk)
25 g gær
1,25 dl sødmælk
1 æg
1 spsk sukker
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk salt
350 g hvedemel
125 g blødt smør
150 g brun farin
150 g blødt smør
3 tsk kanel
1 sammenpisket æg til pensling
bages ved 200 grader i ca 12 min.
FREMGANGSMÅDE
Lun sødmælken til den er lillefingervarm og hæld det i en skål. tilsæt sukker og gær og rør rundt indtil gæret opløses. Tilsæt ægget og rør rundt. Hæld halvdelen af hvedemelet i skålen sammen med kardemomme og salt og rør dejen sammen til en klistret masse. Tilsæt det resterende mel sammen med det bløde smør og ælt dejen godt igennem – gerne på en røremaskine, da den er lidt klistret.
Lad dejen hæve tildækket i ca 45 min.
Rør brun farin, smør og kanel sammen til en ensartet blanding.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel. Fordel remoncen på dejen og smør den ud i et tyndt lag. Rul dejen stramt på det korte led, så du får mange spiraler i kanelsneglene. Skær enderne af og skær nu med en skarp kniv 12 snegle der er ca 2,5 cm høje.
Fordel sneglene på to bageplader og sørg for at enden lige er foldet under sneglene, så de holder formen under bagning. Lad sneglene efterhæve ca 30 min.
Pensl sneglene med sammenpisket æg og bag en plade af gangen ved 200 grader traditionel ovn i ca 12 min.
Lad sneglene køle en smule af inden de pyntes med en tyk glasur og nydes mens de stadig er friskbagte.


Denne her gulerodskage med citronglasur minder mig virkelig meget om min barndom – og især om min farmor. Der var nemlig ofte gulerodskage med citronglasur på bordet når vi var til eftermiddagskaffe hos min farmor – og det der med at komme en syrlig og frisk citronglasur på kagen i stedet for en frosting er altså ikke en hel dum idé.
Den syrlige glasur giver et dejligt friskt modspil til den krydrede kage, og det kan virkelig anbefales hvis ikke du har prøvet det før. Er du mere til en cremet frosting kan du jo også sagtens bruge det – kagen i sig selv smager skønt.
Jeg har brugt hasselnødder i dejen fremfor valnødder som jeg normalt bruger, og det var altså heller ikke en hel dårlig kombination – men du kan selvfølgelig bruge lige de nødder du har liggende i skabet. Eller alternativt tilføje noget tørret frugt hvis du er mere til det. En gulerodskage har nærmest ingen grænser hvad angår kreativitet og fyld.
Hvis du også har lyst til en lidt mere sommerlig udgave af gulerodskagen, så er dette her altså et virkelig godt bud – og det er altså skønt at sidde og spise et stykke kage og nærmest blive taget tilbage til ens barndom og farmors kaffebord. Så mangler kringlen bare – men det bliver måske mit næste projekt ?
Rigtig dejlig søndag til jer og søde kagekram, Pilen <3

Tip! Hvis du ikke er så meget til glasur kan du bruge cream cheese frostingen fra denne gulerodskage i stedet.
INGREDIENSER (8 pers)
2 store æg
75 g brun farin
125 g rørsukker
30 g lys sirup
150 g hvedemel
1/4 tsk salt
1 tsk bagepulver
1,5 tsk kanel
1 tsk stødt ingefær
1 dl smagsneutral olie
200 g groftrevne gulerødder
60 g grofthakkede hasselnødder
Citronglasur
250 g flormelis
citronsaft (af ca 2 citroner)
Pynt
revet citronskal
grofthakkede hasselnødder
FREMGANGSMÅDE
Pisk æg, brun farin, rørsukker og sirup til en lys og luftig blanding. Rør de tørre ingredienser sammen og sigt dem i æggeblandingen. Vend det hele godt rundt. Tilsæt olien og vend den i dejen. Hæld gulerødder og grofthakkede hasselnødder i dejen og rør det hele godt sammen.
For en 20*20 cm bradepande med bagepapir (alternativt en rund springform på 22-24 cm) og hæld dejen i formen. Bag kagen ved 180 grader traditionel ovn i ca 25 min – tjek med en pind at kagen er gennembagt. Køl kagen helt ned.
Citronglasur
Hæld flormelis i en skål og tilsæt citronsaft lidt ad gangen indtil du får en tyk konsistens på glasuren. Hæld glasuren på den kolde kage og pynt med revet citronskal og ekstra hasselnødder.


Onsdagssneglen er tilbage – denne gang i en forvokset udgave med ekstra remonce, kanel og kardemomme. Om det er en kæmpe kanelsnegl eller en kanelsneglekage ved jeg ikke – den kan vist gå under begge kategorier. Uanset, så er det en af de allerbedste kanelsnegle jeg nogensinde har bagt – og smagt. Den er SÅ lækker, svampet og fyldt med rigelig remonce med kanel og knuste kardemommefrø.
Der er ingen tvivl om at hvis jeg kun måtte vælge en slags fastelavnsbolle så ville mit valg falde på den gammeldags med fyld. Jeg elsker både gammeldags, wiener og vandbakkelser, men den helt klassiske fastelavnsbolle med fyld af creme og remonce vinder altså mit kagehjerte. Og hvis du spørger mig skal der både creme og remonce i – hvorfor nøjes når man kan få begge dele?