
Juleboller med appelsin, chokolade og julekrydderier




Bløde og lækre juleboller med chokolade, appelsin og rosiner – og selvfølgelig masser af kardemomme og lidt kanel til at give den helt rigtige smag af jul. Nyd allerhelst bollerne nybagte og lune med masser af smør. Og hvis du så også serverer en god kop gløgg ved siden af, så er der altså dømt julestemning.
(mere…)
Lækre og grove chokoladeboller med surdej og ekstra meget chokolade – perfekt til mørke og kølige eftermiddage, hvor det eneste man har lyst til er at putte sig under et tæppe med en kop varm te og måske en chokoladebolle.

Jeg må indrømme at jeg faktisk er lidt vild med det lidt køligere og grå vejr der har ramt os – for med en baby, har det altså været begrænset hvor meget jeg alligevel har været ude og nyde solen. Og så savner jeg faktisk lidt at spise boller med smør og drikke varm kakao. Så da gråvejret ramte os, skyndte jeg mig at udnytte det til at bage en stor plade bløde chokoladeboller. Som selvfølgelig blev nydt med masser af smør og en god kop kaffe til.

Søde og bløde bananboller med store stykker mørk chokolade – perfekte på en grå og kold eftermiddag, hvor de nydes lune med smør. Eller som en sød snack på farten. Disse bananboller smager virkelig dejligt, og de er perfekte til et lille mellemmåltid eller til en kold vinterdag hvor den står på intet andet end ren og skær kaffe-kage-hygge.

Helt ærligt, hvor bliver foråret og sommeren lige af? Jeg trænger virkelig snart til solskinsdage, bare tæer og is i lange baner. Til gengæld er det kedelige og grå vejr den perfekte undskyldning for at spise nybagte chokoladebrud med masser af smør. Og det er bestemt heller ikke dårligt. Duften af nybagte boller er noget af det bedste jeg ved – især når de dufter dejligt af smør, chokolade og kardemomme. Haps!
Og så skal de jo helst spises lune med masser af smør på. Bare fordi man aldrig kan få nok smør på nybagte boller. Jeg spiser dem både til morgenmad, eftermiddagsnack og ellers når lækkersulten melder sig.
Det der adskiller chokoladebrud fra de klassiske chokoladeboller er at man hakker æg og fyld i dejen i stedet for at ælte fyldet med. det giver bollerne en grovere konsistens og et lidt rustikt udseende. Men de smager fantastisk og faktisk bare af mere.
Nyd bollerne med en god kop kaffe og rigeligt smør – så er lykken gjort, hvis du spørger mig.
God weekend og søde kram, Pilen <3

INGREDIENSER (10 stk)
15 g gær
3 dl sødmælk
1 spsk sukker
500 g hvedemel
1 tsk salt
75 g blødt smør
1 tsk kardemomme
1 æg
100 g mørk chokolade
50 g ristede mandler
FREMGANGSMÅDE
lun mælken til den er lillefingervarm. Hæld mælken i en stor skål og rør sukker og gær ud i mælken til det er opløst. Tilsæt hvedemel og kardemomme, og rør det hele godt sammen – evt på en røremaskine. Tilsæt salt og blødt smør og ælt dejen godt igennem – i ca 5 min.
Lad dejen hæve i ca 1,5 time til dobbelt størrelse.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og tryk den flad på midten så der bliver en udhuling i midten. Hak chokolade og mandler groft og placer dem i midten af dejen sammen med et æg. Fold dejen omkring fyldet. Hak og fold dejen med en dejspatel, så den bliver grov i konsistensen. Del dejen i 10 stykker og lad dem efterhæve på to bageplader i ca 30 min.
Bag en plade chokoladebrud af gangen ved 200 grader traditionel ovn i 12-15 min – til de er gyldne på toppen.
