
For halvanden måneds tid siden (ja jeg ved godt jeg er rimelig sent ude med indlægget her) holdte vi navngivningsfest for Carla – en lille forsamling på 18 familiemedlemmer til hotdogs, hygge og kagebord. Egentlig har hele familien kendt til det fulde navn længe, men vi synes alligevel at vi ville fejre det med en lille fest, nu hvor Carla ikke skal døbes (i hvert fald ikke endnu – hun har selvfølgelig mulighed for at blive døbt når hun bliver ældre, hvis hun vælger det).


