For halvanden måneds tid siden (ja jeg ved godt jeg er rimelig sent ude med indlægget her) holdte vi navngivningsfest for Carla – en lille forsamling på 18 familiemedlemmer til hotdogs, hygge og kagebord. Egentlig har hele familien kendt til det fulde navn længe, men vi synes alligevel at vi ville fejre det med en lille fest, nu hvor Carla ikke skal døbes (i hvert fald ikke endnu – hun har selvfølgelig mulighed for at blive døbt når hun bliver ældre, hvis hun vælger det).
Det her er om noget nok det mest personlige, ærlige og grænseoverskridende indlæg jeg har delt her på bloggen. Ikke desto mindre har jeg valgt at dele min fødselsberetning fra da Carla kom til verden, da jeg virkelig selv har nydt og haft gavn af at læse om andres fødsler. Det har på en måde givet lidt ro at læse om andres oplevelser inden man selv skal føde, da man jo absolut ikke ved hvad det er der venter en. Og selvom ikke to fødsler er ens, så synes jeg virkelig at det var fedt at høre, hvordan det havde været for andre.
Derudover synes jeg at fødslen af Carla var den mest fantastiske oplevelse overhovedet (selvom det også var vanvittig hårdt), og derfor synes jeg det er synd hvis det skal gå i glemmebogen. So here we go….
Carla 8 uger – i går var det 8 uger siden at Carla kom til verden. 8 uger siden at vi efter mange timer med veer sad med verdens dejligste lille pige i armene. Og nu 8 uger efter sidder vi med en pige der er vokset sig dejligt stor og som både smiler til sine forældre og kommer med masser af sjove lyde og udbrud. En Carla med sin helt egen personlighed, og som vi elsker mere og mere for hver dag der går. Shit det er vildt – og jeg tror stadig ikke altid at jeg helt fatter at jeg faktisk er mor.
Vi runder nu snart Carlas 5 ugers fødselsdag, og jeg har stadigvæk lidt svært ved at forstå at jeg faktisk er blevet mor. At jeg rent faktisk er mor til denne fantatiske lille pige resten af mit liv. Det er sgu lidt vildt!