Crumble bars med kokos, hindbær og ribs


crumble bars

Lækre og sprøde crumble bars med kokos, hindbær og ribs – både søde og syrlige på samme tid. Og så smager de skønt både kolde eller lune med en kugle vaniljeis på toppen.

Barerne forestiller jeg mig kan laves med alverdens bær alt efter sæson, men denne version med ribs og hindbær er virkelig frisk og sommerlig. Og så går de syrlige bær virkelig godt sammen med kokos og karamelliseret hvid chokolade.

Rigtig god bagelyst – søde kram, Pilen <3

kokossnitter

Crumblebunden er inspireret af dygtige Anne au chocolat <3


INGREDIENSER (12 pers)

Ribsmarmelade

250 g ribs
1/2 vaniljestang
100 g sukker

Crumbledej og fyld

200 g hvedemel
125 g sukker
1/2 vaniljestang
75 g kokosmel
1/3 tsk flagesalt
175 g koldt smør

75 g karamelliseret hvid chokolade (eller alternativt hvid chokolade)

16 friske hindbær

FREMGANGSMÅDE

Ribsmarmelade

Pil ribs af stilkene og hæld dem i en gryde sammen med sukker og vaniljekorn fra den halve vaniljestang. Bring bærrene i kog og skru ned for varmen – lad marmeladen småsimre i 5-7 minutter til den tykner let.

Hæld marmeladen i en skål og stil på køl i 1 time, så den bliver mere fast i konsistensen.

Crumbledej og fyld

Flæk den halve vaniljestang og skrab kornene ud – mas kornene sammen med lidt sukker. Hæld vaniljesukker, sukker, hvedemel, kokosmel og salt i en skål og rør det sammen. Tilsæt smørret i små tern og smuldr dejen med fingrene til det har konsistens som revet parmesan.

Del crumbledejen i to lige store portioner. For en kvadratisk form (20*20 cm) med bagepapir og pres den ene halvdel af crumbledejen ned i formen som bund. Forbag bunden i 12 min ved 200 grader traditionel ovn.

Halver de friske hindbær og hak chokoladen groft.

Fordel først ribsmarmeladen på den forbagte bund. Fordel herefter hindbær og chokolade ovenpå marmeladen. Top til sidst med den sidste halvdel af crumbledejen (som stadig skal være smuldrende). Bag kagen færdig i ca 30 min ved 200 grader traditionel ovn til den er gylden på toppen.

Lad kagen køle helt af før du skærer den ud i 12 crumble bars (jeg skærer 3 baner på det ene led og 4 baner på det andet led, så der bliver 12 stk i alt).

Nyd crumble barerne som de er – eller lun dem evt kort inden de skal spises og nyd dem lune med en kugle vaniljeis på toppen.

crumble bars


 

3 Comments on Crumble bars med kokos, hindbær og ribs

  1. Christine Levin Hansen
    11/08/2018 at 16:31 (6 år ago)

    Virkelig en lækker opskrift. Jeg har virkelig fået lyst til at afprøve nogle af dine andre også.

    Svar
    • Pilen
      13/08/2018 at 09:50 (6 år ago)

      Tusind tak Christine <3

      Svar

1Pingbacks & Trackbacks on Crumble bars med kokos, hindbær og ribs

  1. […] Crumble med tranebær og æble – perfekt til julÆblecrumble med hindbær og hasselnødderEller måske de her lækre crumble bars med kokos, hindbær og ribs? […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *