Tilbageblik på år 2017 – kage, baby og skønne rejser


untitled-design-1

Et tilbageblik på år 2017 – et år som har budt på masser af skønne oplevelser, lækre kager og ikke mindst en positiv graviditetstest. Så 2017 har på mange måder været et vildt år – men 2018 kan kun blive endnu vildere og skønnere, når vores lille mini kommer til verden her til februar.

Jeg har samlet lidt af de bedste minder fra 2017 herunder, og jeg håber i synes det er hyggeligt at læse med.

Inden vi kigger tilbage vil jeg også først og fremmest sige TUSIND TAK til alle jer der følger med herinde på bloggen, på instagram og på facebook. Det betyder så meget for mig at i følger med, at i gider at kommentere og like. Jeg læser hver eneste kommentar og spørgsmål, og det glæder mig hver gang jeg ser jer lave en af mine opskrifter.

TAK for jer. Jeg håber at i fortsat vil følge med i mit madeventyr – og mit kommende eventyr som mor og en lille familie <3

Godt nytår til jer alle – og massevis af søde kagekærlige kram, Pilen <3


img_9210Det nye år startede som sædvanligt på ski sammen med Jonas – den bedste måde at fejre juledagene og nytåret på. Hvilket jo af gode grunde ikke kommer til at ske i år, da min voksende mave nok ville udfordre tyngdekraften gevaldigt på pisterne. Men til gengæld glæder vi os allerede til at vi engang skal have mini med på ski <3

 

img_0339Endelig kunne jeg kalde mig professionsbachelor i Global Nutrition and Health – det var virkelig en lettelse at kunne sætte punktum på den bachelor, da jeg aldrig har været den store fan af at gå i skole. Medmindre den stod på praktik.

Og allerede en måneds tid efter kunne jeg begynde mit nye job som Shop Manager hos Summerbird – og dermed omgive mig med verdens bedste chokolade hver dag. Ja tak!

 

img_5446 img_5497 img_5626I maj stod den på forlænget weekend til Hamborg med Jonas – første gang i Hamborg og absolut ikke den sidste! Vi havde en fantastisk tur, der som sædvanligt bød på masser af kærestetid, god kaffe, lækker mad og ren hygge.

Vi var virkelig heldige med vejret og fik set byen på gåben – en by der virkelig kan anbefales. Hvilket minder mig om at i stadig har en rejseguide til Hamborg til gode – den bliver lavet i starten af det nye år, for der er virkelig nogle gode steder iblandt!

 

26510746_10155990350629819_1039140295_o img_9872I midten af juni tog jeg en positiv graviditetstest, og vi var intet mindre end lykkelige. Og det var godt nok svært de første par måneder ikke at fortælle det til hele verden. Efter at have været til diverse scanninger, hvor vi også fandt ud af at det var en lille pige vi ventede, så afslørede vi endelige de lykkelige omstændigheder. Og vi kan ikke vente til at møde vores lille mini til februar – 2018 bliver fantastisk <3

 

img_8771 img_8892 img_9054I august stod den på en tiltrængt ferie til Sardinien, hvor vi havde lejet en bil og kørte rundt på øen. 10 dage med sol, varme, smuk natur og det dejligste selskab – en tur der gik alt for hurtigt. På dette tidspunkt var jeg ca 13 uger henne, og allerede nu kunne jeg mærke hvordan graviditeten påvirkede min fysiske form – det var i hvert fald en del hårdere at vandre end jeg havde forventet, og det satte lidt begrænsninger for vores udflugter. Men det var en virkelig skøn tur hvor vi fik set en masse og nydt en masse kærestetid – og på billedet kan man faktisk allerede ane en mini babybule <3

 

26238746_10155990350574819_463957297_oEfteråret stod primært på arbejde – men der blev også tid til et lille afbræk med et ophold på Hotel Munkebjerg i Vejle. En virkelig skøn fødselsdagsgave fra Jonas, hvor vi fik koblet helt af og spist en masse god mad på Restaurant Treetop.

 

untitled-design-12017 bød igen på masser af lækker mad og ovenstående er de 9 mest populære posts fra i år – i er åbenbart ret vilde med moussekager (især chokolademousse), pita, snebolde og babybule <3

 

img_1481Sidst men ikke mindst en lille nytårshilsen fra babybulen og mig i nytårsstriber – hun er en meget aktiv lille dame derinde i mavsen, så mon ikke mini også er klar på en festlig nytårsaften. Og så håber jeg virkelig ikke at maven vokser for meget mere ud af i det nye år, for så tipper jeg altså snart forover!

Rigtig godt nytår til jer alle – jeg glæder mig til et 2018 med endnu mere lækker mad, en masse blogskriblerier og et nyt familiemedlem <3


 

2 Comments on Tilbageblik på år 2017 – kage, baby og skønne rejser

  1. Signe Op.
    31/12/2017 at 13:28 (11 måneder ago)

    Hvor ser du skøn ud! Ja, det gør I da begge 😉
    Tak for super skønne opskrifter – og godt nytår! 🙂

    Svar
    • Pilen
      01/01/2018 at 12:23 (11 måneder ago)

      Tusind tak Signe <3 Og rigtig dejligt nytår til dig!

      Søde kram, Pilen

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *