Ferieplaner – og turen går til…..


guide-til-berlin-restauranter-kaffebarer0-1

Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker storbyferier – det der med at vandre byen tynd, og især at spise sig igennem alverdens lækre restauranter, caféer og kaffebarer elsker jeg! En af mine yndlings storbyer er Berlin – jeg bliver aldrig træt af den by og dens mange hyggelige områder, spøjse butikker og lækre restauranter. Prøv bare lige at se nogle af de lækre billeder fra Berlin herunder – eller tjek min Berlin Guide ud hvis du planlægger en tur til Berlin.

guide-til-berlin-restauranter-kaffebarer1-2 guide-til-berlin-restauranter-kaffebarer19-1 guide-til-berlin-restauranter-kaffebarer16-1 guide-til-berlin-restauranter-kaffebarer21 guide-til-berlin-restauranter-kaffebarer4

Men næste weekend går turen faktisk til en tysk storby der ligger lidt mere nordligt – nemlig Hamborg. Perfekt afstand til en forlænget weekend, hvor der bare skal være fokus på at have tid til hinanden, nyde omgivelserne og forhåbentlig spise noget god mad.

Ja i kan vist godt høre at maden bliver prioriteret ret højt når vi tager på ferie – faktisk har vi det med at planlægge vores ferier efter hvor vi gerne vil spise. For mig er maden en mindst lige så vigtig del af kulturen som at gå på diverse muséer og se store seværdigheder. Der er selvfølgelig nogle ting jeg gerne vil se – men for mig handler en storbyferie lige så meget om at nyde de små hyggelige steder og gå op og ned af gaderne og betragte byggerierne og folket. Og på den anden side så har jeg absolut ingen tålmodighed når det kommer til seværdigheder med lange køer og alt for mange mennesker. Det er altså ikke lige min stærke side 😉

Vi har faktisk allerede planlagt en del af ferien og hvor vi gerne vil spise – men sidder i derude med et absolut must-see eller et tip omkring verdens bedste spisested, så skriv gerne en kommentar. Det kunne jo være at i lige vidste hvor man får verdens bedste cheesecake – ligesom på billedet ovenfor. Jeg drømmer stadig om den cheesecake fra Five Elephant! Skriv endelig hvis i lægger inde med et par fif – både seværdigheder og spisesteder <3

Og nu vi er ved ferie, så har vi faktisk også lige bestilt sommerferie til Sardinien – wow hvor jeg bare allerede glæder mig. Har jeg nævnt at jeg elsker at rejse?

Så i første omgang står den på et lille break til Hamborg – og i slut august går turen til Sardinien hvor den står på flotte sandstrande, flot natur og lækker italiensk mad. Så kan det da vist kun blive en god sommer!

Nu vil jeg tjekke ud og plotte lidt flere butikker og caféer ind på vores hamborg-kort, så vi er rigtig klar til at vandre byen tynd.

God tirsdag derude og søde kram, Pilen <3


 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *