Hveder – lækre koldhævede hvedeknopper


hvedeknopper
Hvis der er noget der giver tæt konkurrence til en lækker kage eller dessert – så må det være nybagt brød med smør. Især ristede hvedeknopper der er både luftige, sprøde og dufter af kardemomme – og så med et godt lag smør der smelter. Haps det er lækkert.

Jeg har forsøgt mig med flere fremgangsmåder på de varme hveder – og nu synes jeg endelig jeg er nået frem til et virkelig godt resultat. Det er nok faktisk de bedste hvedeknopper jeg endnu har smagt.

Jeg elsker at koldhæve brød. Både fordi det giver mere smag til brødet, men også fordi jeg foretrækker at spise de varme hveder til morgenmad. Selvom det jo traditionen tro er aftenen før store bededag de bør nydes.

Hvis du også foretrækker at spise varme hveder til morgenmad – eller hvis du bare gerne vil prøve en virkelig lækker opskrift på hveder. Så kan disse lækre hvedeknopper sagtens anbefales!

hveder
hvedeknopper

hvedeknopper

Hveder – lækre koldhævede hvedeknopper

Lækre koldhævede hvedeknopper – hveder der nydes allerbedst ristede og med rigeligt smør
Antal 12 stk

Ingredienser
  

  • 275 g sødmælk
  • 15 g gær
  • 50 g sukker
  • 2 æg
  • 550 g hvedemel
  • 1,5 tsk kardemomme
  • 8 g salt
  • 100 g blødt smør

Sådan gør du
 

  • Rør gæret ud i sødmælken sammen med sukkeret. tilsæt æg og rør også dem ud i væsken.
  • Hæld mel, kardemomme og salt i skålen og ælt dejen på røremaskine ved lav-medium hastighed i 5 min.
  • Tilsæt smørret lidt af gangen mens du ælter og ælt dejen yderligere 5 minutter. Skru op for hastigheden de sidste 30-60 sekunder og ælt til dejen slipper skålens kanter.
  • Hæld dejen i en skål drysset med lidt mel, og læg låg på skålen eller dæk med husholdningsfilm – lad dejen hæve ved stuetemperatur i 1 time.
  • Del dejen i 12 lige store portioner (mine boller blev 88 g stykket). Form bollerne ved først at spænde dem op under sig selv og derefter trille dem runde. Placer bollerne i en lille bradepande med bagepapir.
  • Pak bradepanden ind i en stor pose eller læg låg på hvis du har sådan et, og lad bollerne efterhæve 1 time ved stuetemperatur. Kom herefter bollerne på køl natten over.
  • Om morgenen tages bollerne ud af køleskabet 1 time før bagning.
  • Varm ovnen op til 210 grader traditionel ovn. Kog noget vand og stil en bradepande i bunden af ovnen.
  • Pensl bollerne med lidt mælk eller vand og stil bradepanden med bollerne i midten af ovnen på en rist. Hæld 1 dl kogende vand i bradepanden i bunden af ovnen og luk ovnlågen.
    Bag bollerne med damp i 5 min. Tag herefter bradepanden med vand ud af ovnen og bag bollerne i yderligere 10 min. Der bages ved 210 grader traditionel ovn hele bagetiden.
  • Lad bollerne køle af. Nyd dem friskbagte eller skær dem over og rist dem, så de bliver sprøde.
hveder
varme hveder

2 Comments on Hveder – lækre koldhævede hvedeknopper

  1. Maja
    28/04/2021 at 05:00 (3 år ago)

    Hej! De ser lækre ud ☺️ Skal man bage dem om morgenen eller er det ok de hæver til eftermiddag/aften?

    Svar
    • pilenskoekken90
      19/05/2021 at 17:34 (3 år ago)

      De kan sagtens hæve til eftermiddag/aften dagen efter <3

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Opskrift Vurdering




Comment *