Brombærmousse med mazarinbund og hvid chokolade

Små glimt af januar


untitled-design-6

Så er januar ved at være slut, og det er derfor tid til et tilbageblik på måneden der der gået. Januar har budt på mange skønne oplevelser og hyggestunder med kæreste, veninder og familie. Og sidste men ikke mindst har januar budt på ualmindelig meget kage – så meget at jeg lige måtte sætte en stopper for mig selv, for at undgå at vi druknede i kage herhjemme.

Min januar…

untitled-design-1… Jeg startede januar ud på den bedst tænkelige måde – nemlig på ski med ham her. Vi havde konkurrence om hvem der kunne tage det grimmeste madbillede af hinanden, og jeg føler måske lidt at jeg tabte – det her er i hvert fald ikke den mest elegante måde at spise apfelstrudel på.

 

untitled-design-3
…Jeg fik en lille besættelse af minikager – og den fortsætter kan jeg fortælle jer. Det er jo simpelthen så smart – når de er så små kan man jo sagtens spise et par stykker, eller flere.

 

img_0339
…Jeg forsvarede min bachelor, og kan nu kalde mig for nyuddannet. Jeg græd lidt af glæde og fejrede dagen med min søde familie med frokost på Juliette og et kæmpe kagebord. Det var en helt fantastisk dag, og det er så vild en følelse nu at være færdig som studerende.

 

untitled-design-4
…Jeg havde min første weekend helt uden planer i en evighed – og jeg fandt ud af at det faktisk var lidt kedeligt. Måske fordi jeg lige pt er en fattigrøv – det er altså sjovere ikke at have planer når man kan gå på café og shoppe på livet løs. Til gengæld hyggede vi os med en gåtur i det skønne vejr og spiste fastelavnsboller med søde venner.

 

untitled-design-2
…Jeg brugte min første uge som nyuddannet på at have en masse brunch-aftaler og kaffe-kage-dates. Det var altså virkelig dejligt lige at få catchet op med veninderne efter at have været gemt væk i en lille bachelor-boble.

 

untitled-design-5
…Jeg var til Dansk Kaffeshow 2017, hvor jeg arbejdede de to første dage i Arla Essens standen, hvor vi lavede masser af kaffe og snakkede om Årstidsmælk. Jeg er altså helt vild med de produkter! Søndag var Jonas og jeg afsted sammen, hvor vi så finalerne i DM i Barista og drak en masse kaffe. Det var en skøn weekend, og jeg kan virkelig anbefale jer at tage til Dansk Kaffeshow næste år.

Jeg håber at i alle har haft en lige så dejlig januar som jeg – og så håber jeg at februar bliver mindst lige så god!

God onsdag og masser af søde kram fra Pilen <3


 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brombærmousse med mazarinbund og hvid chokolade