Islagkage med kirsebær og brownie bund


islagkage med amarena kirsebær

Islagkage med browniebund, appelsinskal og amarena kirsebær – en ægte juledessert der smager fantastisk! Den er tilmed let at lave og kan laves både med og uden ismaskine – jeg er fan!

Denne islagkage vil være et rigtig godt bud på en alternativ dessert til dem der ikke bryder sig om ris a la mande – eller som dessert til en af de mange julefrokoster i juledagene. Eller måske endda til nytår? Den smager skønt af chokolade, appelsin og amarena kirsebær – og hvis man vælger at servere den juleaften kan man sagtens gemme en mandel i isen. Bare fordi man spiser is betyder det jo ikke at der ikke skal være mandelgave.

Jeg har lavet isen som en parfait, så alle kan være med. Det betyder at du ikke behøves en ismaskine til at lave denne dessert. Hvis du har en ismaskine kan du dog sagtens bruge den – det giver kun en endnu mere cremet og luftig is.

God jul til jer alle og smeltende iskys herfra <3

Forresten så vil jeg helt vildt gerne se alle jeres jule- og nytårskreationer! Så tag mig endelig med @pilenskoekken eller #pilenskøkken på instagram hvis i laver nogle af desserterne, så jeg kan se alle jeres fine kreationer <3

islagkage opskrift


INGREDIENSER (ca 8 pers)

Browniebund

50 g smør
75 g mørk chokolade
75 g sukker
1 æg + 1 æggeblomme
25 g hvedemel
1,5 spsk amaretto

Vaniljeparfait med appelsin og amarena kirsebær

3 pasteuriserede æggeblommer
45 g sukker
Korn af 1 vaniljestang
3 dl piskefløde
fintrevet skal af 1 øko appelsin
100 g amarena kirsebær, finthakket

FREMGANGSMÅDE

Browniebund

Smelt chokolade sammen med smør og sukker over vandbad. Pisk æg og æggeblomme sammen i en skål og hæld chokoladeblandingen over æggene mens der piskes. Når det hele er blandet sammen vendes dejen med amaretto og sigtet hvedemel. Hæld dejen i en springform (16 cm) med bagepapir i bunden og bag kagen i ca 20 min ved 180 grader traditionel ovn. Lad kagen køle helt af og stil den på frys i minimum 1 time.

Vaniljeparfait med appelsin og amarena kirsebær

Riv appelsinen fint, og hak kirsebærrene groft. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn lyst og luftigt. Pisk fløden til flødeskum og vend det i æggesnapsen. Vend til sidst appelsinskal og amarena kirsebær i blandingen og hæld det hele oven på brownie bunden. Sæt kagen på frys i minimum 12 timer.

Pynt kagen som du ønsker – eller som her med lidt smeltet chokolade, kirsebærstøv, crispy pearls og rød skovsyre.

Tip 1! Hvis du har en ismaskine kan du piske fløden lidt mindre – til et meget let skum – og så køre massen på ismaskine i ca 30 min (det kan variere meget). Her skal kirsebærrene først vendes i isen efter den har kørt på ismaskinen.

Tip 2! Denne islagkage kan mætte ca 8 personer – Hvis du laver den i en 20 eller 22 cm springform skal du gange opskriften med henholdsvis 1,5 og 2.


 

7 Comments on Islagkage med kirsebær og brownie bund

  1. Christina
    03/04/2017 at 10:44 (8 år ago)

    Kan man skifte kirsebær ud med hindbær?

    Svar
    • Pilen
      05/04/2017 at 06:36 (8 år ago)

      Det tror jeg sagtens du kan – så længe det er friske bær 🙂 man skal bare tænke på at amarena kirsebærrene er syltede og derfor har en anden saftighed. Friske bær kan godt blive lidt hårde på frost 🙂

      Svar
  2. Nadia
    02/11/2020 at 09:51 (4 år ago)

    Hejsa. Hvis man skal bruge en springform på 30cm, hvor mange gange skal opskriften så ganges med?

    Svar
  3. Lenette
    27/12/2023 at 18:06 (11 måneder ago)

    Hej

    Kan jeg “betrække” den med et tyndt lag god mørk chokolade? Hvis ja • hvordan?
    Hvor lang tid før servering skal den ud?

    Svar
  4. Christina
    20/12/2020 at 09:01 (4 år ago)

    Hvor tidligt kan man lave den? En uge før?

    Svar
  5. pilenskoekken90
    05/01/2021 at 19:09 (4 år ago)

    Du kan godt lave den et par uger før – bare sørg for at pakke den godt ind i fryseren 🙂

    Svar

1Pingbacks & Trackbacks on Islagkage med kirsebær og brownie bund

  1. […] krystallisere. Hvis du ikke har en ismaskine foreslår jeg at du lige tager et kig på denne her islagkage med browniebund, kirsebær og appelsin – den vil helt sikkert også være et hit til nytår, og kræver ingen […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *