Flødekartofler med sød kartoffel og paprika

Julecookies med chokolade og frysetørrede bær

[line]

julecookies

Det er 1. december, og det betyder juleslik og julekager i lange baner. I denne anledning får i opskriften på disse skønne, sprøde og chewy julecookies med masser af julekrydderier, 2 slags chokolade og frysetørrede bær. Jeg er fan!

Julesmåkager er egentlig ikke noget jeg gør mig så meget i at bage – det lader jeg mine bedsteforældre om, for de smager altså bare bedst. Til gengæld er disse cookies med julesmag et lækkert bud på en lidt anderledes julesmåkage – og så smager de bare helt fantastiske når de er nybagte og chokoladen smelter mellem fingrene.

Bag disse julecookies til dem du holder af, eller forkæl dine kollegaer her i juledagene med lidt ekstra julegodter. Jeg lover du bliver populær.

Glædelig 1. december og masser af julekram fra Pilen <3

jule cookies

[line]

INGREDIENSER (12 stk)

200 g hvedemel
125 g smør
80 g rørsukker
80 g brun farin
1 æg
0.5 tsk. bagepulver
0,5 tsk stødt ingefær
1,5 tsk stødt kanel
0,25 tsk. stødt nelliker
1/2 tsk stødt kardemomme
1 nip salt
50 g hakket mælkechokolade (fx Jivara fra Valrhona)
50 g hakket mørk chokolade (fx Caraibe fra Valrhona)

Pynt

50 g mørk smeltet chokolade
frysetørrede hindbær

FREMGANGSMÅDE

Bland de tørre ingredienser. Smuld smørret i de tørre ingredienser og ælt det hele sammen med ægget. Tilsæt hakket chokolade og ælt det godt sammen. Pak dejen ind i film, bank den let flad og sæt dejen på køl i ca 1/2 time – eller længere. Rul dejen ud til ca 0,5 cm tykkelse og udstik cookies med en 7 cm rund udstikker.

Placer dine cookies på en bageplade og bag dem ved 200 grader i 10-12 min – til kanterne er gyldne. Lad dem køle let af inden de pyntes med smeltet chokolade og frysetørrede hindbær.

julesmåkager

Tip! Hvis du ikke skal spise alle cookies samme dag, kan dejen godt holde sig i køleskabet. Så kan du bage friskbagte cookies lige inden de skal spises.

Indlægget indeholder affiliatelinks!

[line]

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flødekartofler med sød kartoffel og paprika