Dulcey tærte med peanuts og hindbærcurd

Crumble med tranebær og appelsin

[line]

crumble med tranebær

Crumble er en af mine favoritkager, fordi den er så nem at lave, og så kan den varieres i en uendelighed. Den er perfekt når der opstår en akut kagetrang, da den er hurtig at bikse sammen og man kan bruge de frugter man nu har liggende. Denne crumble med tranebær og appelsin byder desuden på store stykker mørk chokolade og marcipan i crumbledejen – og så dufter og smager den bare af jul.

Jeg ved ikke med jer – men jeg er altså så småt ved at komme lidt i julestemning. I hvert fald når det kommer til maden. Weekenden bød på årets første, og bestemt ikke sidste, omgang risengrød. Mums! Og så er jeg så småt begyndt at lege med diverse julekager og desserter – marcipan, kanel, chokolade, appelsin og amarena kirsebær er blandt andet noget af det der har stået på ingredienslisten.

Crumble skal efter min mening helst nydes med en god iskold creme fraiche til, men er du mere til flødeskum kan det også sagtens serveres til. Eller en god kugle vaniljeis – det er bestemt heller ikke dårligt.

Denne crumble er perfekt til en kold efterårsdag som i dag – nyd den lun og kom lidt i julestemning med den skønne duft og smag af appelsin og tranebær. <3

tranebær crumble

[line]

INGREDIENSER (4 pers)

150 g friske tranebær
150 g æble i tern (ca 1 stort æble)
skallen af 1 øko appelsin
3 spsk sukker
40 g grofthakket mørk chokolade
75 g smør
65 g sukker
75 g marcipan
75 g hvedemel
10 g mandelflager

FREMGANGSMÅDE

Skræl æblet og skær det i mindre tern. Bland tranebær, æbletern, sukker og appelsinskal og hæld dem i et ildfast fad (smurt med lidt smør). Forbag frugterne i ca 10 min ved 200 grader traditionel ovn. Lav imens crumbledejen – riv marcipanen groft og bland den med smør, sukker og hvedemel. Saml dejen løst med hænderne. Når frugten er forbagt drysses først den grofthakkede chokolade ud over, hvorefter crumbledejen smuldres ud over. Drys med mandelflager og bag crumblen i ca 25 min ved 200 grader traditionel ovn, til den er gylden på toppen.

Nyd crumblen lun med en god cremefraiche eller flødeskum. Velbekomme!

æblecrumble

[line]

   

2 kommentarer

  • Liv

    Mm ja, jeg er også ved at komme i julestemning – og så er det jo bare fantastisk når man kan bage sig endnu længere ind i stemningen 🙂 Skøn idé med en julecrumble.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pilenskoekken

      Det er nemlig SÅ skønt – og jeg elsker bare julebagværk! Prøv den endelig – jeg er sikker på at du kommer endnu mere i julestemning <3

      Mange kærlige hilsner
      Camilla

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dulcey tærte med peanuts og hindbærcurd