Hvid chokoladeis med yoghurt og passionsfrugtsirup

IMG_0311Selvom vejret ikke er helt så sommerligt mere, så er det ikke noget der afholder mig fra at kreere is i lange baner. Min ismaskine har kørt på højtryk indtil videre denne sommer, og det er bare så lækkert altid at have en bøtte hjemmelavet is i fryseren.

Især denne her hvide chokoladeis med yoghurt og passionsfrugtsirup var et hit herhjemme – den søde hvide chokolade sammen med den syrlige yoghurt og den friske sirup var altså en ret så lækker kombination.

Jeg er vild med at proppe yoghurt i min is, da jeg synes den bliver lettere og friskere – hvilket jeg er fan af her om sommeren. Og chokoladen i isen giver en dejlig sødme og en cremet konsistens. Haps.

Jeg har givet isen et drys lakridspulver inden servering hvilket bestemt ikke gør den dårligere!

INGREDIENSER (ca. 1 liter)

300 g hvid chokolade
175 g sukker
2 dl fløde
4,5 dl A38 (eller anden yoghurt)
100 g passionsfrugtsaft (ca 8 passionsfrugter)
50 g sukker
evt. lidt RAW liquorice powder til pynt

FREMGANGSMÅDE

Start med at lave siruppen, så den kan køle mens du forbereder isen.

Si kernerne fra passionsfrugterne og bring saft og sukker i kog i en gryde. Lad det småkoge et par minutter ved medium varme til det begynder at tykne og hæld det herefter på glas. Sæt siruppen til afkøling i køleskabet indtil isen er klar.

Hak chokoladen groft. Bring fløde i kog og tilsæt chokoladen så det smelter ud i hinanden til en ensartet blanding. Hæld sukker i en skål og vend det sammen med chokoladefløden. Tilsæt A38 og vend det hele godt sammen til det er ensartet. Køl blandingen helt af inden det køres på ismaskine – ca. 3 timer.

Hæld isblandingen i din ismaskine og kør isen indtil det har konsistens som softice. Hæld isen i en bøtte og hæld passionsfrugtsiruppen ud over isen og lav swirls med en pind eller ske, så siruppen bliver fordelt. Frys isen i minimum yderligere 2 timer inden den serveres.

Lav kugler af isen og drys med lakridspulver.

Velbekomme!

IMG_0303

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *