Løgtærte med squash og Rød Løber

Bulgursalat med grillet squash og jordbær

IMG_0477
Når det har været så varmt som det har de sidste par uger, så får jeg altså virkelig bare lyst til at spise lækre sommersalater i lange baner. Selvfølgelig efterfulgt af lidt is eller kage. Men først salaten – og den må gerne være fyldt med årstidens grønt og nogle søde sommerfrugter som melon eller jordbær. Salaten her er proppet med søde danske jordbær, grillet squash og blød feta – haps!

Salaten var faktisk så god at jeg endte med at spise den 3 dage i streg. Indrømmet – jeg orkede ikke at handle nye ting ind, og så var det jo bare nemt at gentage succesen igen dagen efter. Men den blev nu ved med at mage helt fantastisk.

Server salaten her med et lækkert stykke kød eller krydrede oksedeller og lidt brød til. Nemt, let og lækkert – og helt sikkert noget du sagtens kan servere for gæsterne.

IMG_0604

INGREDIENSER (2-3 pers)

1,5 dl fuldkorns bulgur
2 små squash
1 håndfuld persille
2 spsk olivenolie
saften fra ½ citron
250 g jordbær
100 g feta i blok
salt og peber

FREMGANGSMÅDE

Kog bulguren efter anvisningen på pakken og køl det af. Del squashen i 3 og skær tynde skiver på langs. Steg squashen ved jævn varme på en grillpande penslet med olivenolie og drys med lidt salt og peber – sørg for at stege begge sider 1-2 min. Lad squashen køle lidt.

Skær jordbær i kvarte og hak persillen. Vend den afkølede bulgur med persille, olivenolie, citronsaft, salt og peber – smag til. Vend til sidst bulguren forsigtigt med squash og jordbær. Drys med feta på toppen.

Velbekomme!

IMG_0644

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løgtærte med squash og Rød Løber